MORHALJEN

Komiks.dk

2010-05-23T20:50:00.004+02:00

Hjemvendt fra tegneseriefestival i Øksnehallen med 43 tegninger i bogen. Tak til alle de venlige tegnere der gav sig tid til at bidrage. Jeg fik desværre ikke nogen tegning af Peter Madsen. Han var helt færdig efter at have signeret i to og en halv time. Forige gang sad Don Rosa og signerede i hele to dage i træk. Men folk har forskelligt format.

Hvad er adsense?

2008-10-16T08:00:00.000+02:00

Hvad var det lige der skete? Jeg tilføjede et gadget til min blog. Mest for sjov. Og hvad sker der så. jeg bliver spammet med kommentarer?. Det gadget jeg tilføjede var Adsense, en reklame ting man kan sætte på sin blog for at tjene penge på reklamer. Er der nogen der har erfaring adsense? Hvorfor bliver jeg spammet?

Kulturnat 2008

2008-10-15T22:00:00.005+02:00

Kulturnatten i fredags var en god oplevelse. Jeg var sammen med Karin og Thyr. Vi havde hver valgt et sted vi gerne ville besøge. Karin lagde ud, og førte os til Svanevej til meditation i Det Budhistiske Hus. Det var nu ikke meditation, men foredrag.

Lidt skuffede tog vi bussen ind til Rigsarkivet, hvor Thyr ville lære at skrive gotiske bogstaver. De foregik med fjerpen, blæk og sand.

Ved siden af, inde på Tøjhusmuseet var der middelalder, kanoner og sækkepiber. Det kunne vi alle lide - og så havde de nogle gode pandekager med æblemarmelade til.

Klokken var blevet mange og vi spadserede til Bredgade, hvor jeg gerne ville se deres japanske tema. Det nåede vi ikke, men vi så deres fantastiske samling. Og udenfor Museion var der en bod med varm hyldeblomstesaft.

Så kørte vi med veteranbus nogen af vejen til Østerbro. Vi var alle meget trætte, da vi endelig kom hjem.

Malerier i Nordvest

2008-09-07T09:47:00.004+02:00

Læste Frédérique Audoin-Rouzeaus Budbringeren færdig i går eftermiddag lige inden vi skulle til fernisering i et improviseret galleri i Nordvest. Det var mine venner Jens Rune Gissel og Jonas Tolstrup, der udstillede malerier. Det var det en lyn udstilling, der kun varede 36 timer, så der er ikke mulighed for et gensyn. Men der var god stemning og flere dejlige mennesker jeg ikke havde set i årevis.

Dav, jeg hedder Janus

2008-09-03T22:00:00.000+02:00

Jeg har lige læst Den Kroniske Uskyld. Det er vist det man kalder en dansklærerklassiker. Jeg fandt den tilfældigt i reolen. Det er Klaus Riffbjerg der har skrevet den. Han er vist en af de helt store i danske litteratur. Det er første gang jeg læser noget af ham. Det er 50 år siden han skrev Den kroniske Uskyld. Det er altså en bog med nogle år på bagen. Det kan man godt mærke. Udtryk som "Den er mægtig", og at Janus og Torre ikke kan købe smør hos bageren til deres rundstykker, men må hen og få det i ismejeriet. Og så kører de i sporvogn hele tiden. Men det er en god bog. Meget intens. Lidt som en tur i rutchebanen. Man har lyst til en tur igen lige med det samme man sætter foden på jorden - eller også så har man ikke. Jeg skal lige fordøje den før jeg kaster mig ud i endnu en gennemlæsning. "Dav! Jeg hedder Janus (...) Janus, banus, sanus, hanus, manus, panus, lanus, lort." Det er en kombination af Moby Dick (Call me Ishmael) og Krusty the Clown. Hvad har han ellers skrevet man skal læse den kære Rifbjerg? Jeg så en kort film en nat, hvor et par journalister var med Rifbjerg på jagt. Det endte med at den ene journalist skød ham med en medbragt gammel pistol. Det var vist et uheld, men alligevel. Tænk at skyde Rifbjerg.

Næsten i cirkus

2008-09-01T10:00:00.000+02:00

Læseklubben var på picnic i går eftermiddag. Ikke noget særligt. Bare en tur i Fælledparken og Østreanlæg med pizza, lidt sodavand og god litteratur. Læseklubben er altså mig og Thyr. Han er formand og jeg er kasserer. Vi var lige ved at sprænge budgettet og tage i Cirkus Dannebro. De har slået deres store telt op ved Trianglen. Vi kom om bagved og så deres søløve og deres to pingviner. De havde også nogle heste og et muldyr. Det er jo ikke noget sådan et par kjøvenhavnersnuder ser hver dag - og godt for det da. Og så hørte vi den dejlige og livlige cirkusmuzak. Men vi var desværre ikke inde i manegen og lugte til savsmuldet og grine af klovnerne. Måske en anden dag.

International Dag 2008

2008-08-31T12:00:00.001+02:00

Thyr, min ven Thomas og jeg gæstede i går Peblinge Dosseringen og alle de internationale boder i anledningen af International Dag 2008. En hyggelig oplevelse med masser af mennesker i strålende solskin. Vi smagte lækker indisk mad, knap så lækker thai-mad, sød kaffe fra Iran, sardiner fra Letland. Hep, dem mangler jeg i min sardinsamling.

Og så var der masser af godtfolk. Jeg sagde hej til integrationskonsulent Kambiz Hormoozis, der stod i Københavns Kommunes Biblioteksbod. Thyr deltog i deres quiz, men vandt desværre ingen præmie. Kom igen, Thyr!

Jeg hilste på min ven Hans Knudsen fra Bauhus i Stefansgade. Måske er der snart plads i atelieret til mig og alt mit malergrej? Jeg mødte Zaid fra karateklubben i selskab med en flok hårde rappere fra Ghetto Gourmet. Jeg er ellers ikke den store rapentusiast, men de var gode. Rigtig gode. Jeg købte deres nye CD - Når Blokken Kalder.

Is på kredit

2008-08-30T10:00:00.001+02:00

Jeg elsker is. I går smuttede jeg forbi Familieboden i Fælledparken for at få en af sommerens sidste isvafler. Glemte midt i handelen at de ikke tager dankort. Surt. MEN sørme om ikke den flinke isdame bare sagde: "Var det Daim og banan, med flødeskum og syltetøj? Værsgo, du kommer nok forbi og betaler en anden dag!" Og så stod jeg der og havde fået en kæmpe isvaffel på kredit. Det er næsten som at have et stamværtshus. Men isgæld er æresgæld og jeg skal hilse og sige, at den blev indfriet kort efter. Just for the record.

I scream, you scream, we all scream for icecream (Down byLaw, 1986).

Bestjålet

2008-08-29T00:00:00.000+02:00

En meget våd person eller en gemen tyv stjal forleden alle vores håndklæder fra vaskekælderen. Jeg havde ikke engang nået at vaske dem (sic). Den slags burde forbydes, hvis det altså ikke allerede er forbudt. Derfor dagens råd: Hold on to your handkerchiefs and stick tight to your towels.

Et hjem med pokerchips

2008-08-08T19:00:00.001+02:00

Så er der lagt i kakkelovnen til det helt store spilleboom. Jeg har langt om længe fået købt nogle pokerchips. Sidst jeg spillede poker gik det jo rigtig godt.

Det er et super sejt delux sæt i en total stilet egetræskasse, 300 stk. 11,5 gram chips i fire farver (rød, blå, sort og grøn), dealer og blind chips - og så fem røde kasino terninger. Det hele vejer til en dårlig ryg.

Hvad er det lige man skal bruge de røde terninger til når man spiller poker?

Nå, men jeg er klar til at spille!

Harry Potter leksikon

2008-07-03T08:00:00.001+02:00

Her er et rigtig godt link til Harry Potter universet: www.hp-lexicon.org/index-2.html

Det er komplet med læsevejledninger til bøgerne, afsnit om Muggler-verdenen, berømte troldmænd gennem tiden, kort over Hogwarts, forum og meget mere ...

Tandlægebesøg

2008-07-01T22:48:00.002+02:00

Okay, jeg har været ved tandlæge i formiddags. Det er sjovt, at det skal tage så meget af min energi. Nej, det er ikke sjovt. Det er dyrt og det gør ondt. Nej, hånden på hjertet, det gjorde ikke ondt, men dyrt, det er det. Fremover skal det være anderledes. Fra nu af er mine tænder min hobby. Frem med børste, tråd og pasta. Nu skal der børstes, pudses og regeres fra morgen til aften, til det skummer og hånden går i krampe. Amar-halshug-jorden-rundt-på-et-sekund.

PS. Jeg har tandlægetid igen om fjorten dage . . .

Svarene til Harry Potter quiz for begyndere

2008-07-01T08:00:00.001+02:00

Okay, så der det vist på tide at poste svarene til min Harry Potter miniquiz for begyndere. De kommer her, men husk nu at du ikke skal snyde dig selv ved at læse dem før du har prøvet kræfter med quizen. Som din lærer sikkert har fortalt dig, så er det kun dig selv du snyder ;-)

1. Fru Petunia Dursley er søster til Harry Potters mor.

2. Harry Potters ar i panden er formet som et lyn. Han fik det som spæd, da den onde troldmand Voldemort forsøgte at slå ham ihjel.

3. Ikke-magikere kaldes Mugglers.

4. Troldmandsskolen hedder Hogwarts.

5. Nøglemesteren hedder Rubeus Hagrid.

6. Diagonalstræde.

7. Harry Potter har en sneugle.

8. Harry Potters ugle hedder Hedvig, den er hvid og han har fået den af Hagrid.

9. Toget til Hogwart kører fra perron nummer 9 trekvart.

10. I toget sidder Harry Potter sammen med Ronald Bilius Weasley alias Ron.

11. Fordelingshatten fortæller eleverne på Hogwarts hvilket kollegie de skal bo på.

12. De fire kollegier på Hogwarts er: Hufflepuff, Slytherin, Ravenclaw og Gryffindor. Harry Potter bor på Gryffindor.

13. Der fire bolde i Quiddith. Den største kaldes tromleren, de to mellemste kaldes smashere og den mindste kaldes lynet.

14. Harry Potters er søgeren på Quiddith-holdet. Det er ham der skal fange lynet.

15. Argus Filch er pedel på Hogwarts og madam Norris er hans kat.

16. En bjergtrold

17. Harry Potter ser dine forældre og sin familie i det magiske Drømmespejl.

18. Et drageæg.

19. Harry Potter og hans venner skal hjælpe Hagrid med at spore en døende enhjørning.

20. Lord Voldemort.

123 tag

2008-06-29T13:00:00.002+02:00

Min ven Christoffer har for mange dage siden tagget mig, og for gammelt venskabs skyld samler jeg handsken op. Her er hvad det går ud på:

1. Ræk ud efter den nærmeste bog
2. Slå op på side 123
3. Find den femte sætning på denne side.
4. Læg denne og de følgende to sætninger ud på din weblog sammen med disse instruktioner.
5. Kommentér citatet.
6. Tag fem andre personer og kreditér den som taggede dig

Jeg rækker ud efter den nærmeste bog og får fat i Steffen Kronborgs "Hugo Pratt: Sort på hvidt" fra 1987. Jeg slår op på side 123, finder den femte sætning, og citerer den samt de to følgende sætninger:

"Titlerne i bibliografien er anført i kronologisk rækkefølge efter tidspunkt for førstegangspubliceringen. Så vidt muligt er det angivet, hvor denne førstegangspublicering fandt sted. Hvis en titel er oversat til dansk, er den danske titel samt udgivelsesåret for den angivet efter de originale data."

Steffen Kronborg er uddannet bibliotekar, og viser i disse linier sin faglighed ved at beskrive nogle retningslinier for udformningen af en biografi over værker af Hugo Pratt (1927-1995). Pratt en af den grafiske romans pionerer og "far" til tegneserien med sømanden Corto Maltese.

Steffen Kronborg er en af de danske tegneserie-pionér-skribenter. Han er blandt andet forfatter til kataloget til den (for mig) øjenåbnende tegneserieudstilling B.D. i 1985. Jeg så udstillingen i Århus, og købte plakaten med den fjerne og drømmende Valentin i trenscoat - et billede, der stammer fra den danske forside til Linda & Valentin album nr. 9 ("Metro Chatelet, retning Cassiopeia"). Plakaten fulgte mig i mange år, og blev på det nærmeste slidt op. Men egentlig har de jo ikke noget at gøre med hverken Kronborg, Pratt eller denne tag-leg.

Jeg går derfor videre og tagger følgende tre personer (fem er lige i overkanten for mig, så mange bloggere kender jeg slet ikke):

Lars Stoltz Nielsen

Birgitte Sværke Pedersen

Trine Marie

Kun til børn

2008-06-05T07:35:00.000+02:00

Vejret er til store is. Desværre er Vesterbro et isvakuum. Det vil sige, at der er langt at gå for at få en stor vaffel. Thyr og jeg havde i eftermiddags sat os for at få netop en af slagsen. Ikke en på pind, som man køber i en kiosk. Nej, en stor vaffelis eller en isdessert. Vi gik lidt rundt uden at finde et godt ishus, men gik så ind på Café Det Gule Hus på Vesterbrogade.

"Kan man få is her?", spurgte vi.
"Ja", sagde tjeneren, "kig i menukortet. Vi har børneisdessert".
"Den er god - to af dem!", råbte vi i kor.

Men nej. Da det kom til stykket måtte vi kun få lov at købe én isdessert. På Café Det Gule Hus sælger man nemlig ikke børneisdessert til voksne - Basta!

Og se det er en sand historie. Godnat og sov godt.

Til tegneseriefestival

2008-06-04T07:00:00.000+02:00

Hele familien har i weekenden været på tegneseriefestival i Vanløse Kulturhus. Det var en stor oplevelse. Jeg samlede en masse tegninger til børnene på Vanløse Bibliotek, men det kan du læse mere om på Vanløse Biblioteks Børneblog.

Thyr var klædt ud som Son Goku fra Dragon Ball. Han samlede også mange fine tegninger og autografer i sin tegnebog - det skriver han måske noget om på sin blog Hos Thyr.

Og så lykkedes den vakse unge autografjæger at få Achdé, den nye Lucky Luke-tegner, til at lave en flot tegning af Joe Dalton i sin tegnebog. Godt gået, Thyr.

Men jeg hilste på Linda og Valentin-tegneren, Jean Claude Mézières - og trykkede selveste Don Rosa i hånden.

Jo, det var en super sej weekend . . .

Mosaikmordene - mere Dante

2008-05-23T03:00:00.000+02:00

Det var hurtigt, men man kan vel ligeså godt få det overstået med det samme. Jeg har lånt endnu en (forhåbentlig ikke) elendig bog af Giulio Leoni. Den har titlen "Mosaikmordene".

Pligtlæser, masochist, selvpiner - ja, jeg er vel lidt af det hele. Men jeg er så begejstret for ham Dante, at min holdning nok er den at det trods alt er bedre at læse ti dårlige Dantebøger end at gå glip af én enkelt god Dantebog.

Nu må vi se. Thomas Harder, der er italienskender og har oversat Umberto Eco, kalder den for underholdende og intelligent i en anmeldelse i Politiken. Jeg har desværre på fornemmelsen at jeg giver den kniven med tags som kedelig og dum. Nu må vi se.

Forsiden er ellers rigtig fin. Arno og Ponte Vechio, hvor Dante første gang så sin Beatrice. Måske skulle jeg genlæse Vita Nuova som poetisk støtte til mysteriet.

Lysmordene - Dante som detektiv

2008-05-19T23:00:00.000+02:00

Den florentinske digter Dante Alighieri har en helt speciel plads i mit litterære hjerte. Derfor bliver jeg let fanget af bøger, der på en eller anden måde sætter ham eller hans forfatterskab ind i en fiktionssammenhæng. Det var således mit motiv til fornyligt at læse Giulio Leonis "Lysmordene". Her har Dante selv hovedrollen som prior i Firenze. Et mystisk skib lægger til nær byen. Besætningen er døde og skibet medbringer en mystisk mekanisme. Og snart er en morder løs i Firenze. Omstændighederne ved kejser Frederik Barbarossas død spøger i kulissen sammen med legenden om at kejseren skulle have efterladt sig en vidunderlig skat - måske med et filosofisk tilsnit (?)

Det kunne være så godt med "Lysmordene". Jeg havde glædet mig til at læse den. Desværre falder det hele sammen i en rodet, kedelig og uvedkommende jagt på en morder. Dante vader rundt fra det ene mord til det andet. Der er godt nok nogle få henvisninger til personer og temaer fra Komedien, men det er slet ikke gjort med stil. Det giver meget lidt mening, at det netop er Dante, der er detektiven.

Måske er noget gået galt i oversættelsen? Sproget blokerer nemlig for den gode læseoplevelse. Den allerførste linje i romanens prolog springer i øjnene: Solnedgangens gyldne lys trængte igennem bladhanget og fik citronernes gyldne overflade til at blusse. Jeg får myrekryb, når det samme ord (gyldne) optræder to gange i den samme sætning. Og for at det ikke skal være løgn, begynder det første kapitel med sætningen: Solen stod allerede højt på himlen. Mon ikke den gamle digter ville vende sig i graven, hvis det kom ham for øre, at han havde hovedrollen i en bog indledt med en så klicéret sætning.

Tænk at jeg læste hele bogen. Men det gjorde jeg. I pine og med adskillige pauser. Båret af pligt og for gammelt venskab skyld. Det værste er at forfatteren har fået blod på tanden. Der er flere bøger på vej med Dante i hovedrollen som middelalderdetektiv - og jeg kan nok ikke holde mig væk.

Wolverine: Netsuke

2008-05-12T06:00:00.000+02:00

Jærven eller Wolverine er min ynglings karakter fra Marvelserien X-men. I gamle dag havde jeg en beskeden samling af denne serie på amerikansk. Jeg har vist nok stadig et par stykker tilbage i skuffen. Seriens titel var "The Uncanny X-Men". Jeg kan huske, at min ven Kaptajn Heinz, der selv samlede på Ironman, spurgte mig hvad ordet "uncanny" betød? Det skal siges, at vi på det tidspunkt var i den alder hvor man lige var begyndt at snuse til det engelske sprog. Til kaptajnens store forarvelse vidste jeg ikke hvad ordet betød. "Du skal da kunne redegøre for titlen i din ynglingsserie" belærte han mig, men så langt fremme i skoen var jeg altså ikke.

Jeg var ikke desto mindre fan af de seje piger og drenge hos professor Xavier, men min foretrukne helt blandt mutanterne var Wolverine. Jeg var meget fascineret af Jærvens seje kløer, der skød ud fra hans knoer. Og jeg holdt mest af de afsnit, hvor man fulgte ham på eventyr i Japan. Her sloges han mod yakuza-mafiaen og rippede op i fortiden - og fandt sine rødder blandt ærefulde samuraier. Derfor måtte jeg også fornylig kaste mig over "Wolverine: Netsuke" af den amerikanske tegner og maler George Pratt. Denne udgivelse, der på amerikansk tæller fire hæfter, sikrede Pratt den prestigefyldte Eisner Award 2003.

Netsuke er en smuk og fængslende historie fortalt i en visionær tegnestil, der kombinerer maleri og tegning. Det maleriske træder frem flere steder, men er mest tydelig i en scene i begyndelsen, hvor vores hovedperson ligger såret på slagmarken og et hold ryttere springer hen over ham. Og så er der nogle fine scener med japansk traditionel teceremoni.

Netsuke er japansk og betegner en lille pind, ofte i form af en elfenbens eller træfigur, der anvendes til at fastgøre en pung eller en taske for enden af en kimonosnor. I fortællingen er Wolverien tilbage i Japan, hvor han besøger Shingen-familiens hjem. Minderne fra dette sted sætter gang i en drømmerejse tilbage i tiden eller dybere ind i hans bevidsthed. I skikkelse af samuraien Kiyoshi-san samler han på rejsen fire netsuker, der viser sig at have en tæt forbindelse til hans karakter: "Hvis professor X var her nu, så ved jeg præcis hvad han ville sige. Han ville fortælle mig, at de hver især repræsenterer en del af min personlighed. Døden, munken, dyret og krigeren. Alle kæmper de for at få kontrol".

Jan Toftlunds Første Maj

2008-05-04T21:20:00.000+02:00

Her er teksten til Jan Toftlunds (1949-1990) Første Maj. Den er fra albummet "Vejen til byen" (1977).

Slut op nu fejrer vi den Første Maj,
klassekampen gælder også dig
marcher med os side ved side,
vi er røde inden i

En gang om året hejser vi det Røde Flag,
så folk kan se vi stadig kæmper for en sag,
det koster ikke noget at vise sammenhold,
de fleste har alligevel fået fri klokken 12

Fanerne er falmede og ædt af mæl,
til gengæld har vi sørget for et hav af øl,
de aktive har stablet op i kassevis,
og sælger dem med flere kroners overpris

Slut op nu fejrer vi den Første Maj,
klassekampen gælder også dig,
marcher med os side ved side,
vi er røde inden i

Når blot vi tørster sammen så er sejren vor,
til kamp for bedre svendeløn og levevilkår,
som regel er det kun lærlingen der intet får,
ham sælger vi hvert eneste overenskomstår

Til kamp for kvindens ligeret fra tolv til fem,
så nærmer vi os spisetid og styrter hjem,
i dag har konen lavet voret ynglingsret,
en mand kan ikke kæmpe hvis han ikke er mæt

Slut op nu fejrer vi den Første Maj,
klassekampen gælder også dig,
marcher med os side ved side,
vi er røde inden i

Bagefter ta´r vi ud i havekolinien,
og drikker elefantøl og brændevin,
så samles vi om bålet og det Røde Flag,
og fejrer at vi har kæmpet for den samme sag

Ingen af os føler sig som proletar,
heldigvis kan ingen se det ude fra,
vi sidder hele natten og lader heden gå,
indtil vi blir røde også uden på

Slut op nu fejrer vi den Første Maj,
klassekampen gælder også dig,
marcher med os side ved side,
vi er røde inden i

En gang om året hejser vi det Røde Flag,
der er stadig nok at kæmpe for i dag,
klassekampen kører ikke uden os,
i dag beviser vi at vi kan stadig slås

Vi started som et revolutionært parti,
så blev vi kapitalens store alibi,
til kamp mod pengemagtens klassetyrani,
til kamp for et program med socialisme i

Fælledparken og 1. maj

2008-05-03T20:19:00.000+02:00

Jeg har været i Fælledparken det meste af dagen. Vi plejer at holde til på plænen overfor Familieboden. Der sad jeg også i dag med ryggen mod den hvide marmorsøjle. Det er den, der er rejst af, nej... lad mig gengive hele mindepladen: "Politikeren, F.J. Borgbjerg (1866-1936) af Svend Lindhart (1898-1989), opstillet 1939, Københavns Kommune - Socialdemokratisk Forbund".

Jeg sad i solen med kaffe og sandkage med softice og lyttede til P1 Buisness. Det er ellers ikke mit favorit program, men i dag var meget underholdende. Gæsterne - eller kombatanterne - var den nye formand for LO, Harald Børsting og chefen for Den Kristlige Fagforening, Søren Fibiger Olsen. Børsting gjorde det såmen meget godt. Det var den drevne nordjyde mod en mere forretningsorienteret Fibiger Olsen.

Fagforeningstemaet er jo aktuelt nu hvor det lige har været den 1. maj. Vi plejer altid at høre Jan Toftlunds "Første Maj" for fulde gardiner. I år regnede det i stride stømme på kampdagen. Vi var lige ovre og vende og spise et kræmmerhus med de lækre spanske sukker stænger. Og så kunne vi ellers vrides og hænges til tørre som druknede mus. Som jeg i dag fortalte damen i Familieboden, så var det forbløffende hurtigt man havde fået ryddet op efter festen. I går flød det med affald over alt. Og sidste år varede det en hel uge inden der så bare nogenlunde ud. I dag var der som blæst. Pænt og rent. Jeg tror, at man har fået hjælp af maskiner denne gang. Ret smart. Hvem giver gå og samle affald op?

Demonstration 17. april

2008-04-16T21:45:00.000+02:00

Robo Rally

2008-03-09T11:59:00.000+01:00

I søndags mødtes tre Halskover til en hæsblæsende dyst om mesterskabet i Richard Garfields Robo Rally. Der blev kørt stærkt og skudt med skarpt. De små nuser robotter var bevæbnede til tænderne og spillerne var hensynsløse i deres iver efter at vinde. Det blev en stormfuld eftermiddag med kamp til stregen.

God kamp!

2008-03-08T20:44:00.000+01:00

In My Secret Life

2008-03-06T15:06:00.000+01:00

Looked through the paper.
Makes you want to cry.
Nobody cares if the people
Live or die.
And the dealer wants you thinking
That it’s either black or white.
Thank God it’s not that simple
In My Secret Life.

Leonard Cohen, In My Secret Life (2001)

Klyngebomber og vandkanoner

2008-03-06T14:45:00.000+01:00

Danmark tøver med forbud mod klyngebomber og politiet overvejer vandkanoner.

E. Gary Gygax 1938-2008

2008-03-05T14:59:00.000+01:00

Ak, ja så døde den gamle spillemester Ernst Gary Gygax. Han må have fejlet et sidste afgørende Saving throw. May he rest in peace.

Her kan du se The Order of the Sticks hyldes til den gamle mester.

Og her kan du læse en notits fra New York Times (nå, det kan man altså ikke mere).

Fremtidens arkæologi

2008-02-27T14:55:00.000+01:00

Hmm, hvordan kommer man op på bloghesten igen? Der er vel kun en vej - og det er op. Synes at nedenstående morsomhed minder om situationen på min blog.

Hjælp Slettegårdens Børnehave i Vanløse!

2007-09-20T08:45:00.000+02:00

Jeg fik en mail fra en god ven, der opfordrede mig til at vise min protest mod nedskæringer på daginstitutionsområdet. Det kunne jeg gøre ved at give min underskrift på en liste på adressen:

http://www.fremtiden.underskrifter.dk

Jeg har været inde og give min underskrift og håber at flere følger trop. Det følgende er sakset fra hjemmesiden:

"Vi er så rige i Danmark", siger de. Hvem er "DE". Det er dem i Borger Repræsentationen i Københavns kommune (og de andre politikere) der sammenlægger vores skoler og børnehaver, der lukker dem og skærer ned på det område igen og igen.

Som mor til 3 sætter jeg pris på at de mennesker jeg overlader mine børn til hver dag er kompetente, og bliver behandlet godt. Og at mine børn er i gode, trygge omgivelser og omgivet af personale der er glade og dygtige er det vigtigste for mig.

Med de nedskæringer, sammenlægninger og lukninger de er i gang med fra politisk side kommer disse ting ikke til at stå som nr 1 på listen. Vores børn bliver tvunget i store institutioner, personale må skæres ned og det faglige niveau daler år for år.

Der er jo ingen der vil have disse stressende job med en ringe løn og elendige arbejdsforhold.

Vores børn er vores fremtid. Vi har kun set begyndelsen af deres nedskæringer, det bliver bare værre og værre. Hjælp os med at samle underskrifter så vi kan stoppe den slags indgreb. Der er stadig høring så det er ikke for sent.

Kom ud af hullerne og sæt en underskrift for vores børns skyld....

En uhyggelig stemning

2007-09-19T19:29:00.000+02:00

På Rindsholm Kro hverken hørte eller så vi noget til en spøgelsesedderkop med syv ben, men der var masser af almindelige edderkopper.

På et tidspunkt var der dog alligevel en lidt uhyggelig stemning. Vi sad og drak kaffe i salonen og kroværten Frode kom hen til os og begyndte at fortælle om kroens historie. Det viste sig at lige uden for kroen havde træfningen mod tysken den 4. juli 1849 fundet sted, hvor danske landsoldater slog fjenden på flugt og dermed (sådan udlagde Frode det) sørgede for at Viborg ikke blev plyndret.

Nå, men Frode er lidt af en intertainer og kom vidt omkring i sin fortælling, men på et tidspunkt begyndte han at køre i ring med at vi skal være stolte over at være danskere; vi må ikke glemme dem der gav deres liv for Danmark; og vi skal værne om Danmark... og så kom den gode Frode ellers i gear... bla. bla... tyrkiske muslimer... bla. bla... vælter ind over grænsen... bla. bla... lever kun af understøttelse... bla. bla. bla.

Her mistede jeg interessen for Frode, og det var der også andre i selskabet der gjorde, så vi fik travlt med at bryde op og komme ud i den friske luft.

Er I med? Ja, vi er!

2007-09-17T07:43:00.000+02:00

Det er aften i København. Jeg er tilbage i hovedstaden efter en weekendtur til provinsen. Anledningen var Farmorklubbens årlige udflugt, der i år blev holdt på Rindsholm Kro ved Viborg. I festivasen deltog ni medlemmer af klubben: undertegnede, Karin, Desirée og Thyr, min far, Louise og Morten, og Karen og Jens Ove.

Thyr og jeg kørte med min far fredag formiddag. Jeg var køresyg hele vejen. Vi spiste et solidt måltid på kroen. Jeg fik mit livs største wienersnitzel og kunne ikke spise desert. Efter maden spillede vi whist, og der blev tæsket dygtigt i kortene inden vi gik til ro.

Karin og Desirée var til ridning, så de var først fremme over midnat og gik desværre glip af løjrene den første aften. Men lørdag morgen var vi fuldtallige og efter morgenmaden gik turen ind til Viborg. Her så vi domkirken og Skovgaard Museet inden vi kørte ud på heden til en spadserer tur i den friske blæst. Og efter at have rundet resterne af Finderuplade, så var det hjem til en velfortjent middagslur, der blev efterfulgt af aftenkaffe og så endnu en overdådig middag.

Som et festligt indslag havde Mitte lavet farmor-spørgsmål til alle. Det gav anledning til mange familiehistorier og det gjorde i hvert tilfælde mig meget klogere på familiekronologien: farmor og farfars bryllupsdag er den 20. juli, de blev gift i 1943, lille Søren (min far) havde en kanin ved navn Maren, og Mads og Mettes jagthunde hed Vips og Rap (tror jeg nok?). Og også denne aften fik vi nogle gode spil whist. Især det sidste spil er værd at huske. Det var det spil hvor Morten og jeg var makkere og fik alle 13 stik! Men det var ikke gået uden Jens Oves gode Coaching.

Både lørdag og i dag var Loiuse og jeg tidligt oppe og ude at løbe en frisk morgentur inden morgenmaden. Det bliver vist en tradition fremover. Farmor og Inger havde jo også deres morgenture.

På vej hjem besøgte vi Det Blå Marked i Låsby og spiste æggekage hos Louise og Morten. Her bliver vi altid forkælet. Vi fik Harry Potter film nummer fire med af Morten, så den må vi se at få set en af dagene. Og så fik jeg en ordentlig skraber i toget på vej hjem.

Er I med? Ja, vi er! Er I med? Ja, vi er! Vi er alle med, hurra, huuurraaaa!

Det spøger på kroen

2007-09-14T18:31:00.000+02:00

Og så er det endelig blevet tid til Farmorklubbens årlige udflugt, der denne gang afholdes på en lille hyggelig gammel kro et sted i Jylland ikke langt fra Viborg. Vi har fået fortalt at det spøger på den gamle kro. Krofatter Frode fortalte min far at han af og til kan høre lyden af den syvbenede edderkop, der huserer på loftet. Lydet er let at kende. Der kommer syv blide potelyde hurtigt efter hinanden og så et højere og mere klodset KLONK.

Om det så er fordi edderkoppen har træben eller har fået en splint i foden, ja... det må vi finde ud af. Vi kører om lidt.

Markus som en hest

2007-09-13T17:36:00.000+02:00

I dag står formiddagen og det første af eftermiddagen i specialeskrivningens tegn. Jeg er taget ud på Bibliotekskolen for at arbejde koncentreret.

Og det så fint ud med den måde jeg havde struktureret mit speciale, skrev min vejleder. Og så havde han nogle gode kommentarer til de enkelte afsnit. Det var alt i alt en god respons, som jeg kunne bruge til noget. Det var vigtigt for mig at få på plads at den plan jeg havde lagt for specialet kunne holde. Det er jo sådan med tankernes store tandhjul, at de er svære at få til at dreje i en ny retning, når først de er begyndt at rulle. Men jeg skal sådan set bare følge det spor jeg har lagt og i dag vil jeg så tage tråden op med at skrive på det første indledende afsnit.

Og så har jeg kigget lidt på den litteratur jeg hentede på Det Kongelige Bibliotek. Der var tre bøger:

Bernhard Bischoff Latin Palaeography: Antiquity and the Middle Ages (1990). En vigtig bog som jeg skal bruge til det første afsnit.

Michael Camille Mirror in Parchment: The Luttrell Psalter and the Making of Medieval England (1998). Jeg læste denne bog med stor interesse for nogle år siden, og han har faktisk nogle overvejelser i forhold til problemer med forskning i håndskrifter og hvordan anvendelsen af moderne computerteknologi kan være befordrende.

Sidst var der et udstillingskatalog redigeret af Paul Binski og Stella Panayotova fra udstillingen The Cambridge Illuminations afholdt i England fra den 26. juli til den 11. december 2005. Udstillingen omfattede 215 illuminerede håndskrifter (heriblandt enkelte trykteudgaver) fra den europæiske middelalder i perioden 6. århundrede til 16. århundrede. Det kan jeg sikkert bruge som materiale (sammen med udstillingsmaterialet fra den danske udstilling i 1999 på Det Kongelige Bibliotek) til at undersøge hvor fremskreden digitaliseringsprocessen er.

Jeg har også fundet en rigtig fin hjemmeside, som jeg helt sikkert kan bruge. Jeg har været omkring den tidligere i forbindelse med en artikel jeg skrev til AFART, som handlede om en af illustrationerne i Luttrell Psalteret (fol 82r), hvor to riddere tørner sammen. Siden er Center for Håndskriftstudier i Danmark (CHD) ved Erik Drigsdahl. Det er et eksempel på et dansk forskningsprojekt, og der er også overvejelser om og henvisninger til digitaliseringsprojekter, bla. Digital Scriptorium.

Og så bare for stemningens skyld. Skal vi ikke lige kigge på et af de fine håndskrifter. Her er et billede fra prologen til en udgave af Markus-evangeliet (NYPL MA 115, f.51v.) med en noget usædvanlig fremstilling af evangelisten som en hest.

Livet midt i smørklatten

2007-09-13T08:24:00.000+02:00

Hele formiddagen har jeg været i godt selskab med min far. Han fløj ind fra New York i går aftes og ankom til Kastrup Lufthavn i morges. Klokken lidt over ni mødtes vi i caféen på SAS-hotellet overfor Hovedbanegården, hvor han bød på den helt store morgenkomplet: laks og rejer på friske rundstykker, pandekager med sirup, kaffe og grapejuice, bacon, pølser og røræg, frisk frugt og mere kaffe. Vi blev så mætte, at vi måtte springe basserne over. Efter morgenmaden spadserede vi lidt i den indre by, kiggede på statuerne ved Vor Frue Kirke, var inde og se udsmykningerne i den gamle universitetsbygning. Og så lidt i tolv cyklede jeg afsted på arbejde.

Resten af eftermiddagen var jeg med børnene på den lokale lejeplads i teateret på biblioteket, hvor vi så forestillingen Det Uartige Barn. Det var en dyster fortælling om en dreng, der boede hos to sure tanter, men meget morsomt opført med masser af harmonikamusik, et båthorn, en violinsolo, en ballon, der sprang, to talende potteplanter og meget mere. Tanterne blev omvendt, holdt op med at spise citroner og åbnede en bolchefabrik i kælderen. På vej ud kunne publikum smage nogle af de hjemmegjorte bolcher.

Og her til aften har vi haft stor middag med lammesteg, flødekartofler, limonade og rødvin. Hvis verden var en stor skål rissengrød, så lever jeg lige midt i smørklatten!

Han som ingen bukser har...

2007-09-12T05:17:00.000+02:00

Honey, I'm home! Efter en hård dag vel at mærke. På vej ud af døren, på vej til Biblioteksskolen, blev jeg ringet op af det lokale bibliotek. Jeg har et studiejob i et projekt med børnebiblioteket, men de har også haft brug for mig i forbindelse med nogle almindelige vagter. Og det var faktisk tilfældet i dag, da en medarbejder i udlånsskranken var blevet syg. De spurgte derfor om jeg havde lyst til at komme og hjælpe dem. Og det ville jeg selvfølgelig gerne.

Jeg kan godt lide at arbejde på et biblioteket. Og netop det bibliotek har en hyggelig atmosfære. Dertil kommer at jeg selvfølgelig har brug for pengene. Og så er jeg fleksibel (til en vis grænse) med specialeskrivningen.

Derfor nåede jeg ikke så langt med det afsnit i specialet, som jeg havde planlagt. Jeg fik dog rodet lidt med det. Og jeg fik hentet nogle bøger jeg havde bestilt på Det Kongelige Bibliotek.

Og så noget helt andet. Jeg var ude og købe mig et par bukser i dag. Jeg har kun ét enkelt par langebukser, så jeg går meget i kortebukser. Her har jeg nemlig to par. Men det er ved at blive for koldt med korte bukser. Det har selvfølgelig ikke så meget at gøre med specialeskrivning, men på den anden side: man kan altså ikke skrive speciale med røven bar.

De bukser jeg købte var nogle rigtig fede armybukser, olivengrønne med camouflagemønster fra FOSTEX GARMENT INC. De passer i livet og de passede også i længden, så jeg slap for at skulle have dem lagt op. Håndarbejde er nemlig mit mareridt. Da jeg forleden skulle sy klubmærket fast på Thyrs nye gi, så tog det mig en eftermiddag. Okay, det er nu ikke helt rigtigt. Det plejer at tage en eftermiddag, men jeg har udviklet en teknik, som sikkert så mange før mig. Og nu tager det faktisk ikke så lang tid. Og hey, jeg kan også sy knapper i!

Ai karamba, jeg kan se i min indboks, at der er kommet respons fra min vejleder, men det må jeg se på senere. Nu er jeg træt, og skal have noget at spise. Velbekomme!

Sort blog

2007-09-11T17:23:00.000+02:00

Den er blevet sort min blog. Sort blog. Hellere sort blog end pink blog. Jeg synes den var for fesen og trængte til en ansigtsløftning. Det kunne jeg faktisk også godt selv trænge til.

Jeg er næsten lige stået op og har bakset med at få billederne med de fine skæg til at makke ret. De gør ikke som jeg siger, sagde jeg, men så gjorde de det, sgu! Nu sidder de som jeg gerne vil have dem til at sidde.

Og nu var det så meningen, at jeg skulle se at komme ud af røret, op på cyklen og derudaf mod Amager og Biblioteksskolen, hvor jeg i dag skal arbejde på mit speciale til den helt store sølvmedalje.

Jeg skal skrive på det indledende kapitel om middelalderens håndskrifter, om hvordan man definerer et håndskrift, hvordan håndskrifterne blev fremstillet, hvem der lavede dem, hvad palæografi og codicologi er for noget, om de mange billeder og om forskningshistorie og håndtering af håndskrifterne - og meget mere.

Jeg glæder mig faktisk til at skrive netop det afsnit, så vi ses senere ;-)

Skæg til den helt store guldmedalje

2007-09-10T08:32:00.000+02:00

De fleste kan lide at have det sjovt, men ikke alle er til skæg for en hver pris.Der er mænd, som barberer det af og andre, der lader det stå. Der er kvinder, der foretrækker lidt stubbe på hagen og andre der siger at det kradser. Nogen kan lide en diskret moustache og andre foretrækker et cykelstyr. Og så er der dem, der bare ikke kan få det stort nok.

Er du en af dem, mand eller kvinde, der godt kan lide lidt tungt på hagen eller under næsen, så kan du roligt læse videre. Der er nemlig grund til at trække på smilebåndet eller grine og gnække i,... nå ja... i skægget!

Ægte skæg fra hele verden var samlet i en skøn trimmet forvirring, da der for nyligt i Brighton i Sydengland blev afholdt VM i skæg og moustache. Her kan du se nogle af de skæggede sejrshager. Læg især mærke til manden i midten med stråhatten, han er bestemt ikke kommet sovende til den pokal.

Og så er der naturligvis også dem med de helt store skæg. Det er dem, der bare lader det gro for en hver pris og så i sidste ende faktisk får en pris for den bedrift. Og jeg synes ærlig talt at de har fortjent deres pokal.

Nu er der nok nogen, der sidder og tænker at mit skæg skal da også luftes, og måske kunne det strække til en pokal. Men du skal være klar over at der ikke er plads til flødeskæg, når eliten lader skægget stå. Her ser du tre af verdens førende skægentusiaster.

Øverst er det Memili Rüstüoglu fra Istanbul, der stiller op i disciplinen "Freestyle Moustache"; nederst til venstre er det den legendariske Ted Sedman fra London, der i 2003 vandt mesterskabet i kategorien "Fu Manchu";´og nederst til højre har vi Franz Mitterhauser fra Østrig, der tre år i træk fik pokalen for det bedste "Imperial Moustache".

Du skal også regne med at skulle rejse langt for at deltage i det næste VM i skæg. Det bliver nemlig afholdt i Anchorage i USA. Til gengæld er det først i 2009, så med tålmodighed og masser af fantasi, så kan du godt nå at gro en vinder.

Det skal nok blive sjovt og der kommer i hvert fald masser af skæg.

Svenske Muhammed-tegninger, en storm i et glas vand

2007-09-01T19:26:00.000+02:00

Det følgede er et indlæg jeg skrev i en tråd i Avisklubben på Mingler. En tråd med titlen "Svenske Muhammed-tegninger stoppet". Linket til debatten er fra Jyllands-Posten: http://jp.dk/kultur/article1035101.ece

Jeg hopper lige ind i debatten og tager fat i det allerførste indlæg, hvor der indledes med følgende citat af Uwe Max Jensen: "Det er problematisk, at vi lever i en verden, hvor trusler om vold begrænser ytringsfriheden. Jeg tror Lars Vilks og Morgenavisen Jyllands-Postens Muhammed-tegninger er en prolog til en større konflikt".

Uwe Max Jensen er jo en af dansk kunsts rigtig dejlige drenge. En rigtig provo-kunstner, dog uden på nogen måde at have Jens Jørgen Thorsens format, om end der er visse paralleller. Uwe er ikke er bleg for både at skide og pisse på lærredet og andre steder, hvis der skulle være behov for det. Og det har der ofte været i Uwes eouvre.

I det link, der ledsager debatten kalder man ham "kunstteoretiker" og det er jo en rigtig fin titel, om end jeg vil mene, at han er kommet sovende til den, apropos en udstilling han lavede sidste år, hvor han bare lå på lærredet og sov. Det er stor kunst af en stor kunstner og nu altså også kunstteoretiker.

Og sørme om han ikke igen er på plakaten med en analyse, kan man ikke kalde det det? om kunst og ytringsfrihed. ”Kunst er altid blevet brugt til at støde”, siger den gode kunstteoretiker. Og du har helt ret, Uwe. Kunsten har altid handlet om at støde folk og provokerer til splid imellem mennesker. Der findes kun få eksempler på at kunsten har skullet behage, vise noget skønt, noget godt, noget konstruktivt. Nej, kunst skal ikke give en god oplevelse. Kunst skal skabe splid. Og kan den håne nogen, så er den bare helt oppe og ringe. Det er det sublime, det er der hvor den bliver ægte kunst.

Kunsthistoriens helt store epoke finder man jo ikke i Der Blau Reiter, men i tidsskriftet Der Sturmer. Sådan! Så ku´ de lære det. Ikke alt det moderne entartete kunst.

Det med at kunst skal støde og provokere er en gammel traver for Uwe, der fra tidernes morgen på Kunstakademiet i Århus selv røg ind i flere konflikter om kunst og grænser.

Jeg citerer her fra Wekipedias tekst om Uwe: "Han blev smidt ud af kunstakademiet igen i 1996, fordi han havde produceret et værk bestående af en række læserbreve i Ekstrabladet og BT omhandlende, blandt andet, popgruppen Take That’s opløsning, fodboldmålmand Peter Schmeichels forhold til brødrene Laudrup, afviklingen af Dansk Melodi Grand Prix, samt om ophobningen af affald i Århus.Nogle af læserbrevene var skrevet i eget navn og andre underskrevet med Jensens professorers og lektorers navne.

Jensen skabte således et dialogisk spil mellem en fortæller i eget navn og en række andre fortællere i sine læreres navne om disse emner. Provokationen var dog for meget for kunstakademiet, som ekskluderede Jensen og truede med politianmeldelse."

Det var nu ikke kun derfor han blev smidet ud. Han var simpelthen for doven. Siden lavede han kunst for egen autodidaktisk regning, men jeg troede egentlig, at han havde droppet det. Det sidste jeg hørte om ham var at han var begyndt på en journalistuddannelse i Århus. Her brokkede hans medstuderende sig over at Uwes skrivemaskine larmede.

Den gode Uwe, journalist in spe, nægtede nemlig at bruge computer. Med den indstilinger ligger der næppe en karriere foran ham i den branche, og han har da åbenbart også droppet at blive journalist og er fortsat som kunstner, undskyld... kunstteoretiker.

I det første debatindlæg i tråden spørges der om der er grænser for kunst? Og det er der da. Der er da altid en grænse.

Skal der sættes grænser for kunsten på denne måde? Nej, man skal ikke frygte repressalier og det skal ikke være argumentet for ikke at udstille tegningerne. Argumenter skal naturligvis være at tegningerne ikke er interessante i en museumssammenhæng.

Hallo, de her tegninger har ikke ret meget med kunst at gøre. Der er ikke mange kunsthistorikere indover her. De gider ikke. Det er ikke deres felt. Det handler om noget helt andet, som også debatten i tråden viste.

Lars Vilks Muhammed-tegninger har da også været vist uden den store mediebevågenhed: ”I maj måned udstillede Lars Vilks sine andre Muhammed-tegninger i Vestfossen i Norge med titlen: ”Oh my god!” Op til udstillingen var der også polemik om tegningerne, men alt forløb fredeligt.” Det gik stille for sig. Man kan spørge om der overhovedet var nogen besøgende? Og hvorfor. Jamen, prøv dog at se på de tegninger.

De er jo hjælpeløse og infantile i en hver forstand. Der er ingen - bortset fra Uwe, altså, men han har jo sin egen dagsorden - der kan tage disse "kunstværker" alvorligt. Helt ærligt: Muhammed som hund. Oh my god! Hvad bliver det næste: Buddha som en kanariefugl? Jesus med røv i begge ender? Abraham med træben? Hvorfor skal vi trækkes igennem det? Hvorfor skal vi se på det?

Jeg er da glad for at det svenske museum satte en grænse. Det er de jo i deres gode ret til. Og i sidste ende er det jo også det de får deres penge for. Og så et lille efterspil. På samme side som der linkes til i starten af tråden er der en notits med titlen: Australiens premierminister raser over Osama bin Kristus.

Jeg citerer her fra artiklen: "... to kunstværker har sat sindene i kog på grund af deres jongleren med religiøse symboler, henholdsvis i et dobbeltportræt af Jesus og Osama Bin Laden, Osama Bin Christ, og derudover i en statue med jomfru Maria i burka, The Fourth Secret of Fatima".

Spændende. Vi bevæger os sandelig i en af kunsthistoriens helt store epoker.

Jeg samler på sardindåser

2007-08-31T20:15:00.000+02:00

Ja, du griner, men det er altså rigtigt. Jeg samler på sardindåser. Jeg har næsten 40 forskellige dåse fra hele verden. Hvis nogen skulle være i tvivl, så er sardinerne stadig i deres dåse, og dåserne er stadig i deres originale embalage. Dåserne er jo ikke så store, så samlingen fylder ikke så meget. Den kan være i en plastikpose - endnu!

Når min familie eller mine venner skal ud at rejse, så beder jeg dem altid om at købe et par dåser sardiner med tilbage til mig. Det er ikke så ofte jeg selv skal afsted, så det er godt med nogle betroede agenter, der kan bidrage til at samlingen vokser.

Af og til kommer der således nye dåser til samlingen, men jeg sørger altid for at få én ekstra dåse, som jeg åbner og spiser med stort velbehag. På den måde har jeg selv smagt på alle de sardiner jeg har i min samling. De smager jo dejligt sådan nogle sardiner. Der er to slags: dem i olie og dem i tomat. Jeg kan bedst lide dem i olie. På et stykke rygbrød med smør sammen med et hårdkogt æg er det en ganske god spise - og så er det jo sundt med fisk.

Apropos sardindåsesamlere..., og pas nu på, for nu er jeg ved at komme godt i gang. Det gør samlere jo når nogen spørger til deres samling. Foresten: Tak fordi du spurgte til min sardindåsesamling, hehe ;-)

Se, der findes en klub i det mørke Jylland. En klub af sardindåsesamlere, der mødes og spiser sardiner. Heraf navnet Sardindåsesamlerklubben. For at blive medlem her skal man ved et indvielsesritual sværge at man vil fornægte tun på dåse. Ved klubmiddagene er menuen en dåse udvalgte sardiner til forret - klubben har over 700 forskellige slagser, så der er nok at vælge i mellem. Hovedretten er forlorenhare, og der er citronfromage til desert.

Se, nu er det sådan at jeg ikke har noget imod tun på dåse. Jeg spiser meget tun. Jeg spiser det til pasta og som noget helt nyt også i kartoffelmos. Derimod kan jeg ikke fordrage citronfromage. Derfor, og på grund af afstanden, jeg bor i København, så er jeg ikke med i denne ellers fine og fornemme klub af sardindåsesamlere. Jeg samler solo om man vil.

Nok om det. Jeg regner med at blogge lidt mere om min sardindåsesamling her til efteråret. Nu kan jeg jo fornemme en vis interesse. Og det skal nok blive spændende, så hæng du bare på derude.

Søren Espersen får styg af Strid

2007-08-27T18:59:00.000+02:00

Jakob Martin Strid (født 1973) har lavet nogle rigtig gode striber, og der er masser af dem. Indtil videre har jeg læst Den store Strid (2001), Den store Strid 2 - nu med pave!!! (2003).

Jeg er rigtig glad for de stiber med Søren Espersen fra Dansk Folkeparti. I den gule Strid er der tre striber i træk, hvor han får en lagkage i hovedet. Jeg læste desværre ikke striberne dengang de gik i Politiken, men hvor må det have været dejligt at vågne op til sådan tre striber: splat-splat-splat. Tænk at den gode Hr. Espersen hoppede på den tre dage i træk. Og så er der jo en fin symbolik med lort og lagkage.

I den orange Strid får Søren Espersen flere stryg. Han får en svupper på hovedet. Faktisk får han to svuppere på hovedet. Og som om det ikke er nok, så snupper han han minsandten én til så han til sidst har hele tre svuppere på hovedet. En svupper er sådan en man bruger når man skal rense en stoppet håndvask, et beskidt afløb eller et overfyldt lokum.

Og det er klart at det ikke er nok med en enkelt svupper til at rense Søren Espersen. Det er virkelig tiltrængt at få renset det grimme hoved for lort. Striberne er jo nogle år gamle, og desværre kunne det godt være tiltrængt at finde svupperen frem igen. Der strømmer jo stadig lort ud af munden på ham Søren Espersen.

Bellarys forbandelse

2007-08-19T05:13:00.000+02:00

Jeg har en forkærlighed for at granske bibliotekernes tegneseriesamlinger efter spændende kulørte fortællinger om middelalderen. Desværre er det langt fra altid at man finder noget godt. Det gjorde jeg f.eks. ikke forleden, da jeg havde fat i to albums i serieen "Bellarys forbandelse" udgivet på forlaget Arboris i 2003.

Serien er skabt af forfatteren Jacques Mazeau og tegneren Guillaume Martinez, begge franskmænd. Jeg havde fat i de to første bind "Djævelens forbandelse" og "Daggeren og dolken", men det var ikke noget der fangede mig.

Fortællingen begynder i starten af det 13. århundrede, da den vansirede dreng Louis kaster en forbandelse på sin mor, en forbandelse der fortsætter med at plage familien helt op til vore dage. Se, det er jo egentlig en udemærket idé til en rammefortælling, og et godt udgangspunkt for en tegneserie, men serien er kedelig og langtrukken og tegningerne er meget dårlige.

Man har lidt indtrykket af at ophavsmændene solgte historiens koncept og derefter mistede interessen for den. Og det er jo en skam for det er jo ikke konceptet læseren skal trækkes med i længden. Det skal bare fange ham ind, og være en undskyldning for forfatter og tegner til at slå sig løs, men når de går kolde i processen, så gør læseren det altså også. Jeg gjorde i hvert fald.

Her er kan du se forsiderne på de tre første bind. Måske det bliver bedre i nummer tre:

Blekingegadebanden bliver tv-serie

2007-08-16T22:12:00.000+02:00

Ak ja, sådan kan det gå. De idealistiske venstreorienterede revolutionære fra Blekingegadebanden bliver nu foreviget i en god dansk borgerlig tv-serie. Helt dansk bliver det nu ikke for det er det svenske Yellow Bird filmselskab, der har købt rettighederne til Peter Øvig Knudsens bøger om Blekingegadebanden.

Men Yellow Bird er ikke de eneste der pusler med tanken om en visuel dramatisering af sagen om Blekingegadebanden. Det danske filmselskab Zentropa vil lave en spillefilm om sagen. Og måske også en tv-serie. Og hvem ved om ikke også der kunne blive tale om et teaterstykke eller en musikal.

Med hensyn til tv-serien, så håber jeg godt nok at den bliver bedre end Edderkoppen. Den serie havde en alvorlig slagside med Jacob Cedergren i hovedrollen. Føj. Og så synes jeg i øvrigt at Hans Scherfigs roman Skorpionen var bedre. Den fortæling var der ligesom lidt mere samfundsrevselse over. Men Scherfig var jo også kommunist til døden.

Jeg håber ikke at Cedergren skal spille en af heltene fra Blekingegadebanden, hverken i tv-serien eller i filmen. Ja, jeg ved godt at jeg kom til at kalde dem helte, men den løb mig ligesom i tasterne. Officielt er de naturligvis ikke helte, men terrorister. Men på den anden side: hvis de bliver stjerner i en film og en krimiserie, så er der vel lidt helte over dem.

Det bliver som sagt Peter Øvigs bøger, der skal danne baggrunden for historien. Så slipper Zentropa og Yellow Bird for selv at grave den frem fra arkiverne. Det er fast arbejde. Skurkene røver bankerne og skyder politibetjentene, så journalisterne kan skrive historien og sælge den til filmselskaberne, der kan serverer det hele som et stykke ægte Danmarkshistorie, som befolkningen så lapper i sig til aftenkaffen. Det er fast arbejde.

Jeg håber dog ikke at der er nogen der finder på at lave en tv-serie ud af Tønder-sagen.

Et smut til Jylland

2007-08-15T06:54:00.000+02:00

Har været et smut i Jylland med familien. Vi boede i Århus hos min lille søster og hendes mand. Og her blev vi rigtig forkælet med dejlig mad og hygge i haven.

Vi besøgte Den Gamle By, hvor omviseren fortalte den sørgelige historie om brændevinskøerne. De blev bogstaveligtalt opflasket med brændevin. De blev fodret med mask, der var tilovers fra brændevins destilationen. Køerne var alt for fulde til at følge med deres ædru artfæller ud på marken. I stedet blev de opbevaret hele deres alkoholiserede liv i en mørk kælder eller oppe på første sal i bryggeriet. Noget trist. Desværre minder forholdene for de kære køer lidt om de historier man høre om vore dages svinetransporter.

Og så gik turen til Randers Regnskov. Føj, der var varmt! Men der var meget spændende at se på af både planter og dyr. Både aberne og slangerne gik frit omkring, så det var med at holde nallerne tæt ind til kroppen. Min søn købte en kødædende plante.

Nu er vi tilbage i København. Jeg elsker den by!

På sommerferiekoloni med børnene fra den lokale skole

2007-08-07T07:38:00.000+02:00

Sidste år var jeg afsted på sommerferiekoloni med børnene fra den lokale skole. Jeg har en veninde, der arbejder som lærer på skolen og hun spurgte om jeg ikke havde lyst til at tage med. De stod lige og manglede en voksen. Jeg havde mulighed for at tage min søn med, så jeg sagde ja tak og fik min ilddåb som pædagogisk medhjælper, som det hedder i kontrakten.

Og her i weekenden er jeg netop kommet hjem fra endnu en sommerferiekoloni. Ferie og ferie, det er nu så meget sagt. Det er hårdt at være med på sådan en tur. Man kommer sent i seng og står tidligt op. Og der er hele tiden noget at se til. Sidste år havde jeg en forestilling om at jeg nok fik læst en masse om aftenen, men der gik fire eller fem dage før jeg havde overskud til at ringe hjem til min kæreste. Puha.

I år havde jeg knap så store forventninger, men jeg fik da læst det sidste af Harry Potter og fangen fra Azkaban. Og så læste jeg historie for de små. Vi læste hele første bind af Bjarne Reuters Kaptajn Bimse og Goggeletten - det er den hvor Anna og Hr. Johnson henter Sorte Sofie og blandt andet møder Fedtegreven fra Odsherred.

Både sidste år og i år var der lidt flere udfordringer end på en almindelig koloni. Vi havde nemlig en M-klasse med. Det vil sige en modtagelsesklasse for børn med en anden etnisk baggrund. Det giver naturligvis nogle ekstra kommunikationsvanskeligheder, men det er også med til at sætte en sund kulør på kolonien og give nogle rigtig gode oplevelser.

Lad mig komme med et eksempel fra sidste år: Vi voksne havde arrangeret et natløb for børnene, hvor vi havde låst dørene ind til huset. Nu var det så op til børnene at løse nogle opgaver og på den måde finde nøglen, så vi kunne komme ind. To af børnene fra M-klassen vidste ikke hvad et natløb var, men de var klar over at hele kolonien ikke kunne komme ind i huset. Derfor problemløste de på deres egen måde. De løb om bagved, kravlede op på taget og ind gennem et vindue. Og inden vi kunne nå at vise vej til den første post, så var døren åbnet.

Godt gået! Selv om vores natløb gik i vasken. Vi klarede den nu alligevel ved at improvisere, men det er en anden historie, hehe ;-)

At få nogle af de to-sprogede børn med på koloni er et genialt integrationstræk. Og det burde foldes mere ud og brede sig til andre skoler. Børnene får kendskab til den danske kolonikultur, de lærer de andre børn på skolen at kende, og omvendt så oplever de danske børn at dem fra M-klassen slet ikke er så mærkelige at være sammen med. Og så er det jo noget der fortsætter efter kolonien, når børnene mødes i skolen efter ferien.

I begyndelsen holder børnene sig naturligvis til dem de kender, men efterhånden leger de, bader og spiller bold på tværs af alder, sprog og kultur. Det er fantastisk at opleve. Allerede i bussen fandt min søn sammen med en dreng fra Iran og en fra Kenya. De boede på værelse sammen og havde det rigtig sjovt.

Det kan nu ikke betale sig at tage med for pengenes skyld. Det er ikke meget man får for sådan en tur. Og det er en skam. Dem der tager med på koloni gør et rigtig godt stykke arbejde, og de er med til at skabe nogle gode oplevelser for børnene. Og ofte er der børn med som ellers ikke ville komme ud på ferie. Den indsats synes jeg nu godt at vi kunne lønne lidt mere end vi gør.

Jeg er med på koloni, fordi jeg gerne vil bruge noget af det overskud jeg har på at styrke integrationen og det sociale arbejde i mit nærmiljø. Det er faktisk nogle vigtige broer der bliver bygget på sådan en koloni.

Vi ses til næste år!

Et digt om Æneas

2007-07-26T22:37:00.000+02:00

Her er et digt jeg skrev for nogle år siden i forbindelse med en opgave på elementarkurset i latin ved Københavns Universitet. Det sammenfatter det den romerske historiker Livius skriver om helten Æneas i hans værk Ab Urbe Condita. Here goes:

Fra Ilios' ild Æneas fordrives
til hjemløs flakken på søen

Latinus vil venskab, Lavinia ægtes
Laurentum ta'r Troerne til sig

Forsmåede Turnus fordrives til Cære
dog bane fik Aborigernes drot

Etrusker-Rutuler truer med tvang
forenet i kamp Latinerne sejrer

Helten fra Troja, mand eller gud
han hviler ved flodens vande

Jeg, en claivoyantisk Safety Guru

2007-07-25T22:48:00.000+02:00

Phishing kaldes den praksis, hvor svindlere opretter falske sider på nettet, der ligner dem, du regnede med at finde. Faktisk ligner de så meget, at du uden at tøve taster dine oplysninger ind. Nu kan du selv teste, om du ville hoppe på et phishing-forsøg - uden risiko for at miste penge. Det er antivirusfirmaet McAfee, som har lagt testen frit til rådighed her.

Jeg smuttede forbi siden, og blev præsenteret for følgende udfordring:

McAfee SiteAdvisor Phishing Quiz: Can you tell a fake Web site from a real one? Do you always know which e-mails are legitimate?Take the McAfee SiteAdvisor phishing quiz and get your safety grade! Even the savviest expert can use a little help sometimes.

Det måtte komme an på en prøve, så jeg tog testen. Og kunne snart læse bedømmelsen:

You answered 8 of 10 questions correctly. Rating: Safety Guru! Nice work! Your practically clairvoyant knowledge of the Web allows you to spot even the most realistic looking spoofed sites. We're impressed!

Jeg er faktisk også selv imponeret. Især det med det clairvoyantiske. Det kommer lidt bag på mig. Måske skulle jeg arbejde lidt med at udvikle disse hidtil ukendte evner.

Om mani padme hum

Blekingegadebanden

2007-07-24T20:53:00.000+02:00

Jeg har i den seneste tid været i godt selskab med Peter Øvig Knudsens nye bog om Blekingegadebanden.

Blekingegadebanden var en gruppe venstrefløjsaktivister, der i 70'erne og 80'erne lave røverier i millionklassen og gav pengene til Folkefronten til Palæstinas Befrielse (PFPL). Navnet Blekingegadebanden kommer fra den hemmelige lejlighed i Blekingegade på Amager, hvor gruppen havde deres base. Politiet fandt frem til lejligheden ved et tilfælde. Da en af de involverede i gruppen kørte galt i sin bil og kom alvorligt til skade, fandt politiet i bilen en huslejekvittering med adressen. Og her passede de mystiske nøgler man havde fundet hos de mistænkte. I lejligheden fandt politiet et særdeles belastende materiale - nok til at få de anholdte dømt for en række røverier, blandt andet for det mod postkontoret i Købmagergade i København i 1988, hvor en ung politibetjent mistede livet.

I sin bog giver Peter Øvig en særdeles grundig fremstilling af baggrunden for sagen om Blekingegadebanden. Nu er der jo allerede skrevet meget om den sag. I hvert fald to bøger:

Blekingegade - Røvere eller soldater? af Hans Bunde, Peter Damborg og Mette Josias udgivet på DRs forlag i 1991.

Blekingegade 2, 1. th. af Betina Bendix og Lene Løvschall udgivet på Borgen 1994.

Den første bog er skrevet af nogle af de journalister, der fulgte sagen mens den kørte i medierne frem til den 2. maj 1991, hvor der blev afsagt dom. I bogen forsøger journalisterne således at give en samlet fremstilling af sagen. Det er derfor en rigtig "journalist bog" hvor sensationen driver værket.

Den anden bog er skrevet af et par nybagte journalister, der har valgt at gå lidt mere i dybden med sagen efter at den nu ikke længere er en forsidehistorie. I bogen har de lavet interviews med nogle af de fire hårdest dømte i sagen og man får en fornemmelse af deres fortid og sagens efterspil. Det bærer stadig præg af at være skrevet af journalister, men fokus er mere hvorfor gjorde de dit og hvorfor gjorde de dat. Det gælder om at forstå motiverne og menneskene bag sagen. Konklusionen er at der ikke er meget anger og fortrydelse at spore hos de dømte: Vi der bor i det rige nord lever på nas af dem der bor i det fattige i syd. Og det tog de altså konsekvensen af.

Og nu er der altså kommet Peter Øvigs mammut af en bog om sagen. Her bliver alt rullet op: politirapporter, PET-rapporter, personlige dokumenter, anonyme interviews osv. Det er den samme metode og form som i bogen om den danske gestapo bøddel Uffe Birkedal. Meget grundigt researche.

Det er ikke sensationen der driver værket. Det handler om at forstå. Og hvis man skal forstå noget, så må man have et stort overblik. Og det er Peter Øvig en sand mester i at formidle. Hans metode er en grundig formidling med mange facetter. Kort sagt: ad fontes, både med hensyn til arkivmateriale, men også med hensyn til at støve så mange af de involverede op og få dem til at fortælle.

Politiet vil gerne åbne arkiverne og vise frem hvad de har om sagen. Og de har meget! Men det er sværere at få nogle af de involverede til at fortælle. Et enkelt anonymt interview bliver det dog til. Og så væver forfatteren ellers derudaf om forholdene i KAK og KUF og KA og hvad de nu ellers hed alle de politiske fora og foreninger i perioden.

Og som altid i Peter Øvigs bøger er der den kvindelige vinkel. I afsnittet om kønnenes kamp, beskriver han hvordan kvinderne i miljøet gør oprør mod mændenes schauvinisme. Det ender med at de slet og ret giver mændene tæsk, hvis de ikke retter ind og bekender deres mandsschauvinistiske opførdsel.

Alt i alt en rigtig spændende bog. Som min søster ville sige det: den er god, fordi den er spændende. Glimrende underholdning, men jeg synes helt klart at bøgerne om besættelsen rykkede noget mere. Desværre, Peter ;-) Men måske bogens andet bind retter op på det? Andet bind udkommer til efteråret. Og det skal der nok også blive rift om på bibliotekerne.

Og så synes jeg i øvrigt at det er okay at der hersker lidt respekt for medlemmerne fra Blekingegadebanden -they walked the line.

Og det synspunkt står jeg ikke alene med. Per Larsen, den nuværende kriminalchef ved Københavns Politi, bekender overfor forfatteren at, "hvis nu de her folk havde haft en ren straffeattest, så havde jeg sgu hyret hele banden. Det er en stædighed, en dygtighed og en grundighed, som jeg virkelig kunne bruge herinde."

Vi, de druknede

2007-07-24T07:13:00.000+02:00

For ikke længe siden skrev Carsten Jensen en bog med titlen “Vi, de druknede”. Måske er der nogen her i blogosfæren, der har læst i den? De fleste har sikkert hørt om den for den har fået gode anmeldelser, og har i det hele taget været meget omtalt. Selv har jeg ikke læst i bogen, og har heller ikke planer om at gøre det i den nærmeste fremtid. Jeg er i fuld gang med Jan Guillous middelaldertriologi om tempelridderen Arn Magnusson.

Alligevel tænker jeg ofte på Carsten Jensens bog. Hver gang jeg åbner min postkasse, så vælter det nemlig ud med reklameaviser. Ja, jeg kalder dem sådan, fordi der naturligvis er mere tale om reklame end om avis. Den med “gratis-aviser” køber jeg ikke.

De almindelige reklamer har jeg fået gjort kål på med et af de der grå “nej tak til reklamer”-skilte, som man kan få på posthuset. Sådan et skilt kan jeg varmt anbefale. Det tager virkelig meget. På et tidspunkt var der en lømmel, der havde revet det af vores postkassen, og de næste mange dage, indtil jeg kom på posthuset og fik et nyt, så kunne man næsten ikke sparke sig frem for reklamer. Jeg overdriver ikke når jeg siger, at bunken gik mig til knæene.

Jeg ved godt, at man kan få et tilsvarende skilt til reklameaviserne. Det er grønt og koster vist nok 30 kroner. Men hvorfor er det lige at man skal betale for at blive fri for at bliver oversvømmet med en bestemt slags reklamer?

Vi, de druknede, det er os, der hver eneste dag skal kæmpe os gennem trafikken for at undgå at blive ramt i nakken af en reklameavis - det er især et problem inde ved Rådhuspladsen, og hver eneste dag skal sikre os at vores skilte på vores postkasse er i orden, så reklamerne ikke skyller ind over os.

Jeg kan blive så rasende blinkende rød i bylden ... forsyvsyttenda ... ahhhhh, nu har jeg det meget bedre ... ;-)

Harry Potter quiz for begyndere

2007-07-22T20:30:00.000+02:00

Jeg er håbløst bagud med de Harry Potter bøger, men heldigvis flyver man igennem dem. For lige at fordøje indholdet lidt, så har jeg lavet en Harry Potter miniquiz for begyndere. En quiz, der i hvert tilfælde ikke burde volde inkarnerede fans problemer. God fornøjelse!

1. Harry Potter vokser op hos familien Dursley. Hvordan er han i familie med dem?

2. Harry Potter har et mystisk ar i panden. Hvilken form har dette ar og hvordan har han fået det?

3. Familien Dursley er ikke-magikere. Hvad kaldes disse "normale" mennesker?

4. Til stor ærgelse for familien Dursley bliver Harry Potter optaget på en troldmandsskole. Hvad er navnet på denne skole?

5. Troldmandsskolens store rare nøglemester kommer og henter Harry Potter på hans fødselsdag. Hvad hedder nøglemesteren?

6. Som førsteårselev på troldmandsskolen skal Harry Potter købe bøger og udstyr. Hvad hedder den særlige gade, hvor alle troldmandsbutikkerne ligger?

7. Alle troldmænd har en familiar, et dyr der hjælper dem. Hvilket dyr har Harry Potter?

8. Hvad er navnet på Harry Potters familiar, hvilken farve har den og hvem har foræret ham den?

9. For at komme til skolen skal Harry Potter med toget, men fra hvilken perron?

10. Hvem sidder Harry Potter sammen med i toget?

11. Hvordan bliver eleverne fordelt på troldmandskolens fire kollegier?

12. Hvad hedder de fire kollegier og til hvilket hører Harry Potter?

13. Quiddith er det hotte spil for troldmandselever. Hvor mange bolde bruger man i Quiddith?

14. Hvad kaldes den position i spillet som Harry Potter kommer til at spille?

15. Hvem er Argus Filch og madam Norris?

16. Hvilket væsen er løs på skolen Allehelgensaften?

17. Harry Potters forældre er døde, men på skolen får han dem alligevel at se. Hvor ser Harry Potter sine forældre og sin familie?

18. Hvad vandt nøglemesteren på den lokale kro, da han en aften spillede kort mod en mystisk fremmed?

19. Hvad er det Harry Potter og hans venner skal hjælpe Nøglemesteren med inde i den dystre skov?

20. Hvad hedder den onde troldmand, som er Harry Potters dødsfjende?

Harry Potter feberen raser

2007-07-22T04:30:00.000+02:00

Harry Potter feberen raser. Den syvende og sidste bog i serien om teenage magikeren Harry Potter og hans venner fra troldmandskostskolen er netop udkommet. Og anmelderne roser den til skyerne.

Efter sigende skulle fru Rowling også være en fremragende forfatter. Stephen King fremhæver hende f.eks. i sin fremragende selvbiografi (Om at skrive, 2000, side 200): " J. K. Rowling, forfatteren til Harry Potter-historierne, er formentlig den nuværende mester, når det drejer sig om baggrundshistorie. Du kan gøre det, der var værre, end at læse dem og lægge mærke til, hvor ubesværet hver ny bog rekapitulerer, hvad der er gået forud. Desuden er Harry Potter-romanerne simpelthen morsomme, ren historie fra start til slut".

Jeg har læst den første Harry Potter bog (Harry Potter og de vises sten, 1997 ) og er godt i gang med den anden. Og det er tydeligt, at det er den måde hun arbejder på.

Indtil videre er den anden bog (Harry Potter og hemmelighedernes kammer, 1998) en lang opsummering, men det pussige er at det ikke er kedeligt at læse. Netop fordi, det er gjort med stil. I begyndelsen af bogen har Harry fødselsdag, mens han er hjemme på sommerferie hos den rædsomme familie han bor hos, Dursley'erne. De ofrer ham ingen opmærksomhed, hvilket får ham til at tænke på alt det han savner: troldmandsskolen, vennerne og selv fjenderne, den arrogante elev Draco Malfoy og den hadefulde lærer, professor Snape. På den måde får læseren lige en opsummering af bogens personer og miljøet på troldmandsskolen.

Og tilbage på kostskolen møder Harry den nye førsteårselev Colin, som Rowling bl.a. bruger til at opfriske reglerne omkring Qiuddith-spillet. Og sådan er det hele vejen igennem. Det gamle skal lige vendes en gang mere samtidig med at der bygges noget nyt på. Ofte er det nye slet ikke nyt, men små variationer over et kendt tema eller problematik: der kommet en ny lærer på skolen, Glitterik Smørhår; der er naturligvis et nyt pensum, hvilket udløser en ny indkøbstur til Diagonalstræde, hvor alle troldmandsbutikkerne findes; og så har Slytherin-drengene fået nye koste at flyve på, Nimbus 2001.

Og så er der vel også en ny fare der lurer: kom ... kom til mig ... lad mig flå dig ... lad mig flænse dig ... lad mig dræbe dig ...

Det er skide godt med ham Harry Pothead!

Kriminalkanal nu!

2007-07-22T00:06:00.000+02:00

Der kommer sjældent noget godt i fjernsynet. Det ved enhver. Men ingen gør noget ved det. Og det er faktisk en skam. Problemet kunne nemlig løses let og billigt ved at DR brugte nogle af de mange licenspenge til at åbne en kriminalkanal, der udelukkende sendte danske og internationale kriminalserier - døgnet rundt.

Og kriminalserier er der jo nok af:

MORSE - en gammel gris og en drukkenbolt med hang til klassiskmusik.

BARNABY - den pæne mand med så sød en kone og datter - og så alle de fine engelske haver Den går rent ind hos det brede borgerlige publikum, og er også en af mine favoritter.

MATLOCK - byens dyreste forsvarsadvokat hvis salær er 100.000$, men han er alle pengene værd, fordi han ikke bare får sin klient frikendt, men også kan levere den rigtige forbryder.

SMILEYS PEOPLES - ups, det er en spionserie, men den er skide god! Og så er det kaptajn Jean-Luc Picard (Patrick Stewart) fra Star Trek TNG, der spiller den russiske mastermind Karla.

DEMPSEY & MAKEPEACE - rigtig 80'er romantisk retro.

ØRNEN - afsluttede afsnit, men med cliffhanger, en rigtig god serie!

CSI Miami - There are more things in heaven and earth Horatio, than are dreamt of in your philosophy. CSI Spinn off.

BECK - svenskerne kan bare det der krimier - også på film!

FROST - puha, han er lummer, men det er jo krimi.

REX - cave canem, grrr, vuf vuf.

McCLOUD - bonderøv i storbyen.

COLUMBO - altid mindst tre afsnit foran. Og så er det serien med de bedste gæsteskuespillere, både Spock (Leonard Nimoy) og kaptajn Kirk (William Shatner) fra Star Trek har været med.

ANNA PIHL - den serie kunne man passende sende kl. 04.00.

SHARK - gode gamle James Wood fra Videodrome. Hvem skulle have troet det, tsk tsk . . .

EN BY I PROVINSEN - suveræn 70'er stil med Jens Okking, en af Danmarks største skuespillere. Husker stadig den gode titelmelodi og udsigten over lillebæltsbroen. Og så kan jeg huske et afsnit med nogle ølmærkater, der bliver forvekslet, mens de ligger i noget vand. Meget mystisk.

HÖÖK - den er svensk og helt ny!

ARREST AND TRIAL - en kombination af politi- og advokatserie. Den første halvdel i hver episode handler om hvordan politiet fanger forbryderne og den anden halvdel fortsætter med det juridiske efterspil. Meget originalt og temaet tages da også op i den senere serie Law and Order.

CADFAEL - tre M'er: Middelalder, Mord og Munke. Og så er det med Derek Jacobi i hovedrollen.

DER ALTE - en klassiker. Jeg sneg mig til at se dem alene om aftenen som barn og var altid lammet af skræk. Bagefter sendte DR heldigvis altid en koncert med Elvis Presley til lige at dulme nerverne med.

QUINCY - retsmedicineren over dem alle. Min mors favorit!

HILL STREET BLUES - Let's be care full out there - ellers bider Belker øret af dig.

MIAMI VICE - speedbåde, pastelfarver og narkohandlere i stramme t-shirts.

BERGERAC - med John Nettles før han blev til inspektør Barnaby.

MISS MARPLE - den dame stikker sin næse i alt. Og godt for det, da!

SILENT WITNESS - det er ikke en hest.

CSI - i Las Vegas følger vi en elite enhed med speciale i retsmedicinsk efterforskning. Serien har siden ført til mindst to spinn off serier: CSI Miami og CSI New York.

FORBRYDELSEN - den uendelige historie, dog uden musik af Limahl.

NAVY NCIS - den er bare så dårlig. Jeg ved det for jeg tror jeg har set samtlige afsnit. Den kommer nemlig altid, når jeg ordner vasketøj.

MURDER, SHE WROTE - titlen er en reference til Agatha Christies kriminalnovelle Murder, she said fra 1961, og serien er da også på mange måder en Miss Marple spinn off.

HERCULE POIROT - den forfængelige franskmand . . . undskyld belgier.

FOYLE - krigen stopper ikke kriminaliteten. Faktisk en ret original serie, fordi den kombinerer mine to ynglings genrer: krimi- og spionserier.

JOHN DEED - dommer og skørtejæger. Jeg falder altid i søvn.

SHERLOCK HOLMES - piberygende violinspillende narkoman med egen læge.

WYCLIFFE - holder den engelske kyst fri for forbrydelser og taler en herlig dialekt.

WAKING THE DEAD - uopklarede mord får en chance til i lyset af nye beviser og moderne teknologi.

LAW AND ORDER - se Arrest and Trial for serien er skåret over den samme læst, men den er bare meget bedre!

TAGGART - engelsk, som en engelsk bøf, der kan være rigtig god, men for det meste - lad os bare se det i øjnene - er tør og sej at komme igennem.

PRISON BREAKE - har set et enkelt afsnit, men blev ikke fanget. Det er min søsters ynglingsserie.

NYPD BLUE - politimænd har også følelser. Man bliver lidt søsyg af kameraføringen.

HOMICIDE - under en af optagelsene til serien var der en forbryder on the run, der overgav sig til nogle af skuespillerne i politiuniformer (sic).

CORDIER - en fransk serie, der ikke er kommet uden for Frankrig endnu - tror jeg.

THE SHIELD - den ser bare rigtig god ud! Med Forest Whitaker.

DICK TURPIN - det er måske ikke en krimi, men det er noget med landevejsrøvere og de er da kriminelle. Og så vil jeg rigtig gerne se den serie igen.

BLUE MURDERS - australsk miniserie med Richard Roxburgh alias Roger the Dodger, som den korrupte politimand i kampen mod den hård kriminalitet og de hårdkogte forbrydere.

THE PERSUADERS - Roger Moores springbræt til rollen som James Bond, men Tony Curtis er nu også god. Den fine englænder møder den rå amerikaner. På dansk hed serien De uheldige helte

IRONSIDE - detektiv i rullestol sparker røv i San Francisco.

PEACEMAKERS - yippee ki yay, Tom Berenger fra Bergerac og Barnaby spiller sheriffen i Silver City.

KOJAK - who loves ya, baby? Vil du have en slikkepind?

HUNTER - intet nyt under solen.

LYNLEY - en helt ny engelsk serie!

CSI NEW YORK - CSI spinn off.

FORENSIC FACTOR -retsmediciner spinn off.

MAIGRET - en af de franske legender.

24 - der er en smule Ulysses over det, fordi hele serien udspiller sig over et enkelt døgn.

REJSEHOLDET - altid de mest modbydelige forbrydelser - voldtægt og pædofili. Men der naturligvis ikke et øje tørt, når gruppens medie Lars Brygmann alias la Cour går i aktion på gerningsstedet: "Jeg kommer ind rummet. Jeg sætter mig i sofaen. Jeg kigger ud af vinduet. Jeg rejser mig op. Jeg går ud på badeværelset. Jeg ser mig spejlet . . ."

CRACKER - det er sgu da Rubeus Hagrid.

DALZIEL & PASCOE - classic murder mystery på frisk flaske.

STRØMER PÅ SAMSØ - har I fået lov til at slå jeres telt op her?

CONVICTION - drama fra anklagemyndigheden i New York.

. . . og hvad de nu hedder alle sammen.

Et par studentermedhjælpere fra film og medievidenskab kunne så passende hyres til at skiftes til at trykke på knapperne. Hvor svært kan det være? Og hvem vil ikke gerne have sådan et job: Hvad laver du ved siden af dit studie? Jeg er ansat i DR som krimi-diskjockey . . . ;-)

From rookie to rounder

2007-07-12T22:35:00.001+02:00

Jeg skulle have været ude og spille rollespil i aften. Det plejer jeg at gøre hver anden torsdag. I den gruppe jeg spiller i har vi netop lagt vores kampagne i World of Darkness: Vampire: The Requiem på hylden. I stedet er vi begyndt at spille det episke Pendragon, dvs. riddere i kong Arthurs England. Sidste gang lavede vi karakterer og havde vores første spillesession. Det virker meget lovende. Det var derfor ærgerligt at vores spilleleder måtte aflyse i aften.

I stedet ville jeg så besøge min filmpusher for at låne nogle nye film. Det viste sig så at han stod og manglede en sjette mand til poker: Taxas Hold'em - No Limits. Nu har jeg aldrig spillet poker før, men jeg har længe haft lyst til at prøve det. Ikke for at spille om penge - det er min økonomi slet ikke til i længden, men mere for at mærke stemningen ved spillet. Det virker ret cool.

Det kostede godt nok 100 kroner at være med, men det kommer man jo efterhånden også af med når man går i biografen, så jeg besluttede mig for at prøve det. De andre spillere, som jeg ikke havde mødt før, var mægtig flinke. Og det var sjovt at spille med dem. Poker er et godt spil. Og Texas Hold'em har sin helt egen særlige spillemekanisme, hvor spændingen og indsatsen stiger efterhånden som spillet skrider frem. Jeg lærte at spille poker og havde en rigtig hyggelig aften. Og fandeme om ikke jeg fik en anden plads og vandt 260 kroner.

Sådan! From rookie to rounder in one night - næsten! Jeg har da mod på at spille igen, så her er for en god ordens skyld lige rangordenen i poker:

ROYAL FLUSH: es-konge-dame-knægt-10'er i samme kulør.
STRAIGHT FLUSH: fem kort i rækkefølge i samme kulør.
FIRE ENS: fire kort med samme værdi.
FULDT HUS: tre ens og et par.
FLUSH: fem kort i samme kulør.
STRAIGHT: fem kort i rækkefølge.
TRE ENS: tre kort med samme værdi.
TO PAR: to gange to kort af samme værdi.
ET PAR: to kort af samme værdi.
HØJESTE KORT: hvis ingen af ovenstående.

Jeg kan ellers godt lide P1

2007-07-10T22:44:00.000+02:00

Programfladen for DRs P1-morgen gav virkelig stof til eftertanke.

Vi begyndte på Grønland. Der er for mange aborter på Grønland. Puha, hvad gør vi? Klokken er lidt over otte. Heldigvis kunne den lokale jordemoder fortælle at man giver de unge mennesker en dukke, som de så skal slæbe rundt på som om det var en baby. På den måde kan de mærke hvor meget det faktisk kræver at være forældre: "Men giver det ikke bare flere aborter", spørger journalisten? Puha, videre i programmet.

Det næste indslag var næsten en dramadokumentar. Lidt voldsomt så tidligt om morgenen syntes jeg. Det var den gammel traver: narkomanens usle liv. En tidligere narkoman fortalte om sit liv som narkoman. Guldbajere, piller og stress. Det var ikke nogen dans på roser. Puha, hvad gør vi? Klokken er halv ni. Heldigvis var han da holdt op og havde fået et andet liv som narkoman-der-er-holdt-op-med-at-være-narkoman. Han arbejdede nu på et behandlingscenter i Nordsjælland, så det endte altså godt.

Og så blev det tid til lidt natur-skråstreg-videnskab med et indslag om den røde og den blå kål. Den røde kål kender jeg godt. Og jeg har også hørt om grønkål. Den har jeg faktisk smagt. Jeg er lidt af en fandens kål. Jeg var i hvert tilfælde ved at vågne op. Men vidste du at den blå kål helt bogstaveligt kan vokse på en sten? Nej, vel!

Ja, jeg kan ikke forklare hvordan jeg fik slukket for det program. Måske var det fordi det gled over i en genudsendelse af Sommergæsten. Dem sender de mange af lige i de her dage. Metoden er enkel: tag på besøg hos en eller anden du har hørt om i radioen eller set i fjernsynet - gerne en der er lidt oppe i årene. Tænd så for båndoptageren og få vedkommen til at tale frit fra leveren, men ud fra emnet: Hvordan-du-blev-til-det-du-nu-er-blevet-til?

Det gode ved disse programmer er at der altid bliver spillet sådan noget godt musik. Det er altid Beatles eller Bob Dylan, for ofrene er helt oppe og ringe på nostalgien: "Ak, ja. Den melodi hørte jeg efter at jeg lige havde taget studentereksamen og røg hash for første (og sidste) gang . . .

Nej, nu ved jeg hvorfor jeg slukkede for radioen. Det var fordi jeg skulle bruge stikkontakten til at riste brød og lave kaffe . . .

Baghold ved Zoram-strand

2007-07-08T23:42:00.000+02:00

Er rasende! Kommer lige fra World of Warcraft, hvor den gode troldmand Ranganathan (mage level 24), der er så glad for blomster, passer sine egne sager og ellers ikke gør ikke en kat fortræd - næsten da - blev overfaldt den ene gang efter den anden af en dræven druide i form af en løve. Han havde forvildet sig ud til Zoram-stranden og lå på lur hver gang jeg genopstod. Selv om Ranganathan fik hjælp af sin gode ven og kampfælle, den smukke troldkvinde Solrun (warlock level 24) og hendes store blå dæmon ved navn Chartas, så hjalp det ikke. Vi kunne ikke klare ham. Så jeg er rasende. Okay, han har sikkert moret sig kongeligt, men hvis han er der imorgen, så får han bank . . .

Peter Øvig Knudsen og Rosenkjærprisen

2007-07-06T22:56:00.000+02:00

Når jeg gerne vil læse Peter Øvig Knudsens bog om Blekingegadebanden, så er det fordi jeg med stor begejstring har læst hans bøger fra besættelsen om stikkerlikvideringerne og den danske torturbøddel Uffe Birkedal. For de bøger modtog Peter Øvig Rosenkjærprisen i 2004.

Rosenkjærprisen er DRs formidlingspris, der tildeles en fremtrædende forsker eller kulturpersonlighed, der har formidlet et vanskeligt emne på dansk. Der følger en pengepræmie med på 25.000 kroner, men prismodtageren forpligter sig så samtidig til at holde 6 radioforedrag om sit emne. Og Peter Øvigs foredrag er blændende.

Du kan høre foredragene på DRs hjemmeside:

www.dr.dk/P1/rosenkjaer/Peter%20Øvig%20Knudsen

Siden Peter Øvig Knudsen fik Rosenkjærprisen, så synes jeg nok at det er gået ned af bakke med valget af prisvinderne. Foredragene af hjerneforsker Peter Lund Madsen var ikke så inspirerende som jeg havde håbet. Det var da meget interessant, men det var lidt en sludder for en sladder - dog på et noget højere plan end Johannes Møllehave. Og astrofysiker Anja C. Andersens foredrag om stjernerne og galakserne har jeg ikke orket at høre endnu.

I save for a rainy day. Hmm, måske i morgen?

Haps og hjem på sofaen

2007-07-06T21:45:00.000+02:00

På Nørrebro Bibliotek fandt jeg forleden Peter Øvig Knudsens nye bog: Blekingegadebanden, Bind 1 - Den danske celle. Vel at mærke som 14-dages-lån. Jeg er nemlig nummer 264 på listen over lånere i Københavns Kommune, der har reserveret den bog. Haps og hjem på sofaen!

Fortsættelse følger . . .

Det er godt, at de små lokale biblioteker stadig findes, men efterhånden er det jo ikke nogen selvfølge. Hvis du vil gøre dit til at bevare de små lokale biblioteker, så gå ind og skriv under på:

http://www.bevarbibliotekerne.skrivunder.dk/

Det gør faktisk en forskel at protestere. På grund af underskriftsindsamlingen har Socialdemokratiet, SF og de radikale meldt ud, at de IKKE vil støtte Venstres kulturborgmester Martin Geertsens forslag om at lukke de små biblioteker til fordel for få store biblioteker. Der er derfor ikke længere flertal for forslaget, og bibliotekerne er forløbig reddet. Sådan!

Godnat og sov godt! Du kan skrive under mens du børster tænder . . .