Her er et digt jeg skrev for nogle år siden i forbindelse med en opgave på elementarkurset i latin ved Københavns Universitet. Det sammenfatter det den romerske historiker Livius skriver om helten Æneas i hans værk Ab Urbe Condita. Here goes:
Fra Ilios' ild Æneas fordrives
til hjemløs flakken på søen
Latinus vil venskab, Lavinia ægtes
Laurentum ta'r Troerne til sig
Forsmåede Turnus fordrives til Cære
dog bane fik Aborigernes drot
Etrusker-Rutuler truer med tvang
forenet i kamp Latinerne sejrer
Helten fra Troja, mand eller gud
han hviler ved flodens vande
torsdag den 26. juli 2007
onsdag den 25. juli 2007
Jeg, en claivoyantisk Safety Guru
Phishing kaldes den praksis, hvor svindlere opretter falske sider på nettet, der ligner dem, du regnede med at finde. Faktisk ligner de så meget, at du uden at tøve taster dine oplysninger ind. Nu kan du selv teste, om du ville hoppe på et phishing-forsøg - uden risiko for at miste penge. Det er antivirusfirmaet McAfee, som har lagt testen frit til rådighed her.
Jeg smuttede forbi siden, og blev præsenteret for følgende udfordring:
McAfee SiteAdvisor Phishing Quiz: Can you tell a fake Web site from a real one? Do you always know which e-mails are legitimate?Take the McAfee SiteAdvisor phishing quiz and get your safety grade! Even the savviest expert can use a little help sometimes.
Det måtte komme an på en prøve, så jeg tog testen. Og kunne snart læse bedømmelsen:
You answered 8 of 10 questions correctly. Rating: Safety Guru! Nice work! Your practically clairvoyant knowledge of the Web allows you to spot even the most realistic looking spoofed sites. We're impressed!
Jeg er faktisk også selv imponeret. Især det med det clairvoyantiske. Det kommer lidt bag på mig. Måske skulle jeg arbejde lidt med at udvikle disse hidtil ukendte evner.
Om mani padme hum
Jeg smuttede forbi siden, og blev præsenteret for følgende udfordring:
McAfee SiteAdvisor Phishing Quiz: Can you tell a fake Web site from a real one? Do you always know which e-mails are legitimate?Take the McAfee SiteAdvisor phishing quiz and get your safety grade! Even the savviest expert can use a little help sometimes.
Det måtte komme an på en prøve, så jeg tog testen. Og kunne snart læse bedømmelsen:
You answered 8 of 10 questions correctly. Rating: Safety Guru! Nice work! Your practically clairvoyant knowledge of the Web allows you to spot even the most realistic looking spoofed sites. We're impressed!
Jeg er faktisk også selv imponeret. Især det med det clairvoyantiske. Det kommer lidt bag på mig. Måske skulle jeg arbejde lidt med at udvikle disse hidtil ukendte evner.
Om mani padme hum
tirsdag den 24. juli 2007
Blekingegadebanden
Jeg har i den seneste tid været i godt selskab med Peter Øvig Knudsens nye bog om Blekingegadebanden.
Blekingegadebanden var en gruppe venstrefløjsaktivister, der i 70'erne og 80'erne lave røverier i millionklassen og gav pengene til Folkefronten til Palæstinas Befrielse (PFPL). Navnet Blekingegadebanden kommer fra den hemmelige lejlighed i Blekingegade på Amager, hvor gruppen havde deres base. Politiet fandt frem til lejligheden ved et tilfælde. Da en af de involverede i gruppen kørte galt i sin bil og kom alvorligt til skade, fandt politiet i bilen en huslejekvittering med adressen. Og her passede de mystiske nøgler man havde fundet hos de mistænkte. I lejligheden fandt politiet et særdeles belastende materiale - nok til at få de anholdte dømt for en række røverier, blandt andet for det mod postkontoret i Købmagergade i København i 1988, hvor en ung politibetjent mistede livet.
I sin bog giver Peter Øvig en særdeles grundig fremstilling af baggrunden for sagen om Blekingegadebanden. Nu er der jo allerede skrevet meget om den sag. I hvert fald to bøger:
Blekingegade - Røvere eller soldater? af Hans Bunde, Peter Damborg og Mette Josias udgivet på DRs forlag i 1991.
Blekingegade 2, 1. th. af Betina Bendix og Lene Løvschall udgivet på Borgen 1994.
Den første bog er skrevet af nogle af de journalister, der fulgte sagen mens den kørte i medierne frem til den 2. maj 1991, hvor der blev afsagt dom. I bogen forsøger journalisterne således at give en samlet fremstilling af sagen. Det er derfor en rigtig "journalist bog" hvor sensationen driver værket.
Den anden bog er skrevet af et par nybagte journalister, der har valgt at gå lidt mere i dybden med sagen efter at den nu ikke længere er en forsidehistorie. I bogen har de lavet interviews med nogle af de fire hårdest dømte i sagen og man får en fornemmelse af deres fortid og sagens efterspil. Det bærer stadig præg af at være skrevet af journalister, men fokus er mere hvorfor gjorde de dit og hvorfor gjorde de dat. Det gælder om at forstå motiverne og menneskene bag sagen. Konklusionen er at der ikke er meget anger og fortrydelse at spore hos de dømte: Vi der bor i det rige nord lever på nas af dem der bor i det fattige i syd. Og det tog de altså konsekvensen af.
Og nu er der altså kommet Peter Øvigs mammut af en bog om sagen. Her bliver alt rullet op: politirapporter, PET-rapporter, personlige dokumenter, anonyme interviews osv. Det er den samme metode og form som i bogen om den danske gestapo bøddel Uffe Birkedal. Meget grundigt researche.
Det er ikke sensationen der driver værket. Det handler om at forstå. Og hvis man skal forstå noget, så må man have et stort overblik. Og det er Peter Øvig en sand mester i at formidle. Hans metode er en grundig formidling med mange facetter. Kort sagt: ad fontes, både med hensyn til arkivmateriale, men også med hensyn til at støve så mange af de involverede op og få dem til at fortælle.
Politiet vil gerne åbne arkiverne og vise frem hvad de har om sagen. Og de har meget! Men det er sværere at få nogle af de involverede til at fortælle. Et enkelt anonymt interview bliver det dog til. Og så væver forfatteren ellers derudaf om forholdene i KAK og KUF og KA og hvad de nu ellers hed alle de politiske fora og foreninger i perioden.
Og som altid i Peter Øvigs bøger er der den kvindelige vinkel. I afsnittet om kønnenes kamp, beskriver han hvordan kvinderne i miljøet gør oprør mod mændenes schauvinisme. Det ender med at de slet og ret giver mændene tæsk, hvis de ikke retter ind og bekender deres mandsschauvinistiske opførdsel.
Alt i alt en rigtig spændende bog. Som min søster ville sige det: den er god, fordi den er spændende. Glimrende underholdning, men jeg synes helt klart at bøgerne om besættelsen rykkede noget mere. Desværre, Peter ;-) Men måske bogens andet bind retter op på det? Andet bind udkommer til efteråret. Og det skal der nok også blive rift om på bibliotekerne.
Og så synes jeg i øvrigt at det er okay at der hersker lidt respekt for medlemmerne fra Blekingegadebanden -they walked the line.
Og det synspunkt står jeg ikke alene med. Per Larsen, den nuværende kriminalchef ved Københavns Politi, bekender overfor forfatteren at, "hvis nu de her folk havde haft en ren straffeattest, så havde jeg sgu hyret hele banden. Det er en stædighed, en dygtighed og en grundighed, som jeg virkelig kunne bruge herinde."
Blekingegadebanden var en gruppe venstrefløjsaktivister, der i 70'erne og 80'erne lave røverier i millionklassen og gav pengene til Folkefronten til Palæstinas Befrielse (PFPL). Navnet Blekingegadebanden kommer fra den hemmelige lejlighed i Blekingegade på Amager, hvor gruppen havde deres base. Politiet fandt frem til lejligheden ved et tilfælde. Da en af de involverede i gruppen kørte galt i sin bil og kom alvorligt til skade, fandt politiet i bilen en huslejekvittering med adressen. Og her passede de mystiske nøgler man havde fundet hos de mistænkte. I lejligheden fandt politiet et særdeles belastende materiale - nok til at få de anholdte dømt for en række røverier, blandt andet for det mod postkontoret i Købmagergade i København i 1988, hvor en ung politibetjent mistede livet.
I sin bog giver Peter Øvig en særdeles grundig fremstilling af baggrunden for sagen om Blekingegadebanden. Nu er der jo allerede skrevet meget om den sag. I hvert fald to bøger:
Blekingegade - Røvere eller soldater? af Hans Bunde, Peter Damborg og Mette Josias udgivet på DRs forlag i 1991.
Blekingegade 2, 1. th. af Betina Bendix og Lene Løvschall udgivet på Borgen 1994.
Den første bog er skrevet af nogle af de journalister, der fulgte sagen mens den kørte i medierne frem til den 2. maj 1991, hvor der blev afsagt dom. I bogen forsøger journalisterne således at give en samlet fremstilling af sagen. Det er derfor en rigtig "journalist bog" hvor sensationen driver værket.
Den anden bog er skrevet af et par nybagte journalister, der har valgt at gå lidt mere i dybden med sagen efter at den nu ikke længere er en forsidehistorie. I bogen har de lavet interviews med nogle af de fire hårdest dømte i sagen og man får en fornemmelse af deres fortid og sagens efterspil. Det bærer stadig præg af at være skrevet af journalister, men fokus er mere hvorfor gjorde de dit og hvorfor gjorde de dat. Det gælder om at forstå motiverne og menneskene bag sagen. Konklusionen er at der ikke er meget anger og fortrydelse at spore hos de dømte: Vi der bor i det rige nord lever på nas af dem der bor i det fattige i syd. Og det tog de altså konsekvensen af.
Og nu er der altså kommet Peter Øvigs mammut af en bog om sagen. Her bliver alt rullet op: politirapporter, PET-rapporter, personlige dokumenter, anonyme interviews osv. Det er den samme metode og form som i bogen om den danske gestapo bøddel Uffe Birkedal. Meget grundigt researche.
Det er ikke sensationen der driver værket. Det handler om at forstå. Og hvis man skal forstå noget, så må man have et stort overblik. Og det er Peter Øvig en sand mester i at formidle. Hans metode er en grundig formidling med mange facetter. Kort sagt: ad fontes, både med hensyn til arkivmateriale, men også med hensyn til at støve så mange af de involverede op og få dem til at fortælle.
Politiet vil gerne åbne arkiverne og vise frem hvad de har om sagen. Og de har meget! Men det er sværere at få nogle af de involverede til at fortælle. Et enkelt anonymt interview bliver det dog til. Og så væver forfatteren ellers derudaf om forholdene i KAK og KUF og KA og hvad de nu ellers hed alle de politiske fora og foreninger i perioden.
Og som altid i Peter Øvigs bøger er der den kvindelige vinkel. I afsnittet om kønnenes kamp, beskriver han hvordan kvinderne i miljøet gør oprør mod mændenes schauvinisme. Det ender med at de slet og ret giver mændene tæsk, hvis de ikke retter ind og bekender deres mandsschauvinistiske opførdsel.
Alt i alt en rigtig spændende bog. Som min søster ville sige det: den er god, fordi den er spændende. Glimrende underholdning, men jeg synes helt klart at bøgerne om besættelsen rykkede noget mere. Desværre, Peter ;-) Men måske bogens andet bind retter op på det? Andet bind udkommer til efteråret. Og det skal der nok også blive rift om på bibliotekerne.
Og så synes jeg i øvrigt at det er okay at der hersker lidt respekt for medlemmerne fra Blekingegadebanden -they walked the line.
Og det synspunkt står jeg ikke alene med. Per Larsen, den nuværende kriminalchef ved Københavns Politi, bekender overfor forfatteren at, "hvis nu de her folk havde haft en ren straffeattest, så havde jeg sgu hyret hele banden. Det er en stædighed, en dygtighed og en grundighed, som jeg virkelig kunne bruge herinde."
Vi, de druknede
For ikke længe siden skrev Carsten Jensen en bog med titlen “Vi, de druknede”. Måske er der nogen her i blogosfæren, der har læst i den? De fleste har sikkert hørt om den for den har fået gode anmeldelser, og har i det hele taget været meget omtalt. Selv har jeg ikke læst i bogen, og har heller ikke planer om at gøre det i den nærmeste fremtid. Jeg er i fuld gang med Jan Guillous middelaldertriologi om tempelridderen Arn Magnusson.
Alligevel tænker jeg ofte på Carsten Jensens bog. Hver gang jeg åbner min postkasse, så vælter det nemlig ud med reklameaviser. Ja, jeg kalder dem sådan, fordi der naturligvis er mere tale om reklame end om avis. Den med “gratis-aviser” køber jeg ikke.
De almindelige reklamer har jeg fået gjort kål på med et af de der grå “nej tak til reklamer”-skilte, som man kan få på posthuset. Sådan et skilt kan jeg varmt anbefale. Det tager virkelig meget. På et tidspunkt var der en lømmel, der havde revet det af vores postkassen, og de næste mange dage, indtil jeg kom på posthuset og fik et nyt, så kunne man næsten ikke sparke sig frem for reklamer. Jeg overdriver ikke når jeg siger, at bunken gik mig til knæene.
Jeg ved godt, at man kan få et tilsvarende skilt til reklameaviserne. Det er grønt og koster vist nok 30 kroner. Men hvorfor er det lige at man skal betale for at blive fri for at bliver oversvømmet med en bestemt slags reklamer?
Vi, de druknede, det er os, der hver eneste dag skal kæmpe os gennem trafikken for at undgå at blive ramt i nakken af en reklameavis - det er især et problem inde ved Rådhuspladsen, og hver eneste dag skal sikre os at vores skilte på vores postkasse er i orden, så reklamerne ikke skyller ind over os.
Jeg kan blive så rasende blinkende rød i bylden ... forsyvsyttenda ... ahhhhh, nu har jeg det meget bedre ... ;-)
Alligevel tænker jeg ofte på Carsten Jensens bog. Hver gang jeg åbner min postkasse, så vælter det nemlig ud med reklameaviser. Ja, jeg kalder dem sådan, fordi der naturligvis er mere tale om reklame end om avis. Den med “gratis-aviser” køber jeg ikke.
De almindelige reklamer har jeg fået gjort kål på med et af de der grå “nej tak til reklamer”-skilte, som man kan få på posthuset. Sådan et skilt kan jeg varmt anbefale. Det tager virkelig meget. På et tidspunkt var der en lømmel, der havde revet det af vores postkassen, og de næste mange dage, indtil jeg kom på posthuset og fik et nyt, så kunne man næsten ikke sparke sig frem for reklamer. Jeg overdriver ikke når jeg siger, at bunken gik mig til knæene.
Jeg ved godt, at man kan få et tilsvarende skilt til reklameaviserne. Det er grønt og koster vist nok 30 kroner. Men hvorfor er det lige at man skal betale for at blive fri for at bliver oversvømmet med en bestemt slags reklamer?
Vi, de druknede, det er os, der hver eneste dag skal kæmpe os gennem trafikken for at undgå at blive ramt i nakken af en reklameavis - det er især et problem inde ved Rådhuspladsen, og hver eneste dag skal sikre os at vores skilte på vores postkasse er i orden, så reklamerne ikke skyller ind over os.
Jeg kan blive så rasende blinkende rød i bylden ... forsyvsyttenda ... ahhhhh, nu har jeg det meget bedre ... ;-)
søndag den 22. juli 2007
Harry Potter quiz for begyndere
Jeg er håbløst bagud med de Harry Potter bøger, men heldigvis flyver man igennem dem. For lige at fordøje indholdet lidt, så har jeg lavet en Harry Potter miniquiz for begyndere. En quiz, der i hvert tilfælde ikke burde volde inkarnerede fans problemer. God fornøjelse!
1. Harry Potter vokser op hos familien Dursley. Hvordan er han i familie med dem?
2. Harry Potter har et mystisk ar i panden. Hvilken form har dette ar og hvordan har han fået det?
3. Familien Dursley er ikke-magikere. Hvad kaldes disse "normale" mennesker?
4. Til stor ærgelse for familien Dursley bliver Harry Potter optaget på en troldmandsskole. Hvad er navnet på denne skole?
5. Troldmandsskolens store rare nøglemester kommer og henter Harry Potter på hans fødselsdag. Hvad hedder nøglemesteren?
6. Som førsteårselev på troldmandsskolen skal Harry Potter købe bøger og udstyr. Hvad hedder den særlige gade, hvor alle troldmandsbutikkerne ligger?
7. Alle troldmænd har en familiar, et dyr der hjælper dem. Hvilket dyr har Harry Potter?
8. Hvad er navnet på Harry Potters familiar, hvilken farve har den og hvem har foræret ham den?
9. For at komme til skolen skal Harry Potter med toget, men fra hvilken perron?
10. Hvem sidder Harry Potter sammen med i toget?
11. Hvordan bliver eleverne fordelt på troldmandskolens fire kollegier?
12. Hvad hedder de fire kollegier og til hvilket hører Harry Potter?
13. Quiddith er det hotte spil for troldmandselever. Hvor mange bolde bruger man i Quiddith?
14. Hvad kaldes den position i spillet som Harry Potter kommer til at spille?
15. Hvem er Argus Filch og madam Norris?
16. Hvilket væsen er løs på skolen Allehelgensaften?
17. Harry Potters forældre er døde, men på skolen får han dem alligevel at se. Hvor ser Harry Potter sine forældre og sin familie?
18. Hvad vandt nøglemesteren på den lokale kro, da han en aften spillede kort mod en mystisk fremmed?
19. Hvad er det Harry Potter og hans venner skal hjælpe Nøglemesteren med inde i den dystre skov?
20. Hvad hedder den onde troldmand, som er Harry Potters dødsfjende?
1. Harry Potter vokser op hos familien Dursley. Hvordan er han i familie med dem?
2. Harry Potter har et mystisk ar i panden. Hvilken form har dette ar og hvordan har han fået det?
3. Familien Dursley er ikke-magikere. Hvad kaldes disse "normale" mennesker?
4. Til stor ærgelse for familien Dursley bliver Harry Potter optaget på en troldmandsskole. Hvad er navnet på denne skole?
5. Troldmandsskolens store rare nøglemester kommer og henter Harry Potter på hans fødselsdag. Hvad hedder nøglemesteren?
6. Som førsteårselev på troldmandsskolen skal Harry Potter købe bøger og udstyr. Hvad hedder den særlige gade, hvor alle troldmandsbutikkerne ligger?
7. Alle troldmænd har en familiar, et dyr der hjælper dem. Hvilket dyr har Harry Potter?
8. Hvad er navnet på Harry Potters familiar, hvilken farve har den og hvem har foræret ham den?
9. For at komme til skolen skal Harry Potter med toget, men fra hvilken perron?
10. Hvem sidder Harry Potter sammen med i toget?
11. Hvordan bliver eleverne fordelt på troldmandskolens fire kollegier?
12. Hvad hedder de fire kollegier og til hvilket hører Harry Potter?
13. Quiddith er det hotte spil for troldmandselever. Hvor mange bolde bruger man i Quiddith?
14. Hvad kaldes den position i spillet som Harry Potter kommer til at spille?
15. Hvem er Argus Filch og madam Norris?
16. Hvilket væsen er løs på skolen Allehelgensaften?
17. Harry Potters forældre er døde, men på skolen får han dem alligevel at se. Hvor ser Harry Potter sine forældre og sin familie?
18. Hvad vandt nøglemesteren på den lokale kro, da han en aften spillede kort mod en mystisk fremmed?
19. Hvad er det Harry Potter og hans venner skal hjælpe Nøglemesteren med inde i den dystre skov?
20. Hvad hedder den onde troldmand, som er Harry Potters dødsfjende?
Harry Potter feberen raser
Harry Potter feberen raser. Den syvende og sidste bog i serien om teenage magikeren Harry Potter og hans venner fra troldmandskostskolen er netop udkommet. Og anmelderne roser den til skyerne.
Efter sigende skulle fru Rowling også være en fremragende forfatter. Stephen King fremhæver hende f.eks. i sin fremragende selvbiografi (Om at skrive, 2000, side 200): " J. K. Rowling, forfatteren til Harry Potter-historierne, er formentlig den nuværende mester, når det drejer sig om baggrundshistorie. Du kan gøre det, der var værre, end at læse dem og lægge mærke til, hvor ubesværet hver ny bog rekapitulerer, hvad der er gået forud. Desuden er Harry Potter-romanerne simpelthen morsomme, ren historie fra start til slut".
Jeg har læst den første Harry Potter bog (Harry Potter og de vises sten, 1997 ) og er godt i gang med den anden. Og det er tydeligt, at det er den måde hun arbejder på.
Indtil videre er den anden bog (Harry Potter og hemmelighedernes kammer, 1998) en lang opsummering, men det pussige er at det ikke er kedeligt at læse. Netop fordi, det er gjort med stil. I begyndelsen af bogen har Harry fødselsdag, mens han er hjemme på sommerferie hos den rædsomme familie han bor hos, Dursley'erne. De ofrer ham ingen opmærksomhed, hvilket får ham til at tænke på alt det han savner: troldmandsskolen, vennerne og selv fjenderne, den arrogante elev Draco Malfoy og den hadefulde lærer, professor Snape. På den måde får læseren lige en opsummering af bogens personer og miljøet på troldmandsskolen.
Og tilbage på kostskolen møder Harry den nye førsteårselev Colin, som Rowling bl.a. bruger til at opfriske reglerne omkring Qiuddith-spillet. Og sådan er det hele vejen igennem. Det gamle skal lige vendes en gang mere samtidig med at der bygges noget nyt på. Ofte er det nye slet ikke nyt, men små variationer over et kendt tema eller problematik: der kommet en ny lærer på skolen, Glitterik Smørhår; der er naturligvis et nyt pensum, hvilket udløser en ny indkøbstur til Diagonalstræde, hvor alle troldmandsbutikkerne findes; og så har Slytherin-drengene fået nye koste at flyve på, Nimbus 2001.
Og så er der vel også en ny fare der lurer: kom ... kom til mig ... lad mig flå dig ... lad mig flænse dig ... lad mig dræbe dig ...
Det er skide godt med ham Harry Pothead!
Efter sigende skulle fru Rowling også være en fremragende forfatter. Stephen King fremhæver hende f.eks. i sin fremragende selvbiografi (Om at skrive, 2000, side 200): " J. K. Rowling, forfatteren til Harry Potter-historierne, er formentlig den nuværende mester, når det drejer sig om baggrundshistorie. Du kan gøre det, der var værre, end at læse dem og lægge mærke til, hvor ubesværet hver ny bog rekapitulerer, hvad der er gået forud. Desuden er Harry Potter-romanerne simpelthen morsomme, ren historie fra start til slut".
Jeg har læst den første Harry Potter bog (Harry Potter og de vises sten, 1997 ) og er godt i gang med den anden. Og det er tydeligt, at det er den måde hun arbejder på.
Indtil videre er den anden bog (Harry Potter og hemmelighedernes kammer, 1998) en lang opsummering, men det pussige er at det ikke er kedeligt at læse. Netop fordi, det er gjort med stil. I begyndelsen af bogen har Harry fødselsdag, mens han er hjemme på sommerferie hos den rædsomme familie han bor hos, Dursley'erne. De ofrer ham ingen opmærksomhed, hvilket får ham til at tænke på alt det han savner: troldmandsskolen, vennerne og selv fjenderne, den arrogante elev Draco Malfoy og den hadefulde lærer, professor Snape. På den måde får læseren lige en opsummering af bogens personer og miljøet på troldmandsskolen.
Og tilbage på kostskolen møder Harry den nye førsteårselev Colin, som Rowling bl.a. bruger til at opfriske reglerne omkring Qiuddith-spillet. Og sådan er det hele vejen igennem. Det gamle skal lige vendes en gang mere samtidig med at der bygges noget nyt på. Ofte er det nye slet ikke nyt, men små variationer over et kendt tema eller problematik: der kommet en ny lærer på skolen, Glitterik Smørhår; der er naturligvis et nyt pensum, hvilket udløser en ny indkøbstur til Diagonalstræde, hvor alle troldmandsbutikkerne findes; og så har Slytherin-drengene fået nye koste at flyve på, Nimbus 2001.
Og så er der vel også en ny fare der lurer: kom ... kom til mig ... lad mig flå dig ... lad mig flænse dig ... lad mig dræbe dig ...
Det er skide godt med ham Harry Pothead!
Kriminalkanal nu!
Der kommer sjældent noget godt i fjernsynet. Det ved enhver. Men ingen gør noget ved det. Og det er faktisk en skam. Problemet kunne nemlig løses let og billigt ved at DR brugte nogle af de mange licenspenge til at åbne en kriminalkanal, der udelukkende sendte danske og internationale kriminalserier - døgnet rundt.
Og kriminalserier er der jo nok af:
MORSE - en gammel gris og en drukkenbolt med hang til klassiskmusik.
BARNABY - den pæne mand med så sød en kone og datter - og så alle de fine engelske haver Den går rent ind hos det brede borgerlige publikum, og er også en af mine favoritter.
MATLOCK - byens dyreste forsvarsadvokat hvis salær er 100.000$, men han er alle pengene værd, fordi han ikke bare får sin klient frikendt, men også kan levere den rigtige forbryder.
SMILEYS PEOPLES - ups, det er en spionserie, men den er skide god! Og så er det kaptajn Jean-Luc Picard (Patrick Stewart) fra Star Trek TNG, der spiller den russiske mastermind Karla.
DEMPSEY & MAKEPEACE - rigtig 80'er romantisk retro.
ØRNEN - afsluttede afsnit, men med cliffhanger, en rigtig god serie!
CSI Miami - There are more things in heaven and earth Horatio, than are dreamt of in your philosophy. CSI Spinn off.
BECK - svenskerne kan bare det der krimier - også på film!
FROST - puha, han er lummer, men det er jo krimi.
REX - cave canem, grrr, vuf vuf.
McCLOUD - bonderøv i storbyen.
COLUMBO - altid mindst tre afsnit foran. Og så er det serien med de bedste gæsteskuespillere, både Spock (Leonard Nimoy) og kaptajn Kirk (William Shatner) fra Star Trek har været med.
ANNA PIHL - den serie kunne man passende sende kl. 04.00.
SHARK - gode gamle James Wood fra Videodrome. Hvem skulle have troet det, tsk tsk . . .
EN BY I PROVINSEN - suveræn 70'er stil med Jens Okking, en af Danmarks største skuespillere. Husker stadig den gode titelmelodi og udsigten over lillebæltsbroen. Og så kan jeg huske et afsnit med nogle ølmærkater, der bliver forvekslet, mens de ligger i noget vand. Meget mystisk.
HÖÖK - den er svensk og helt ny!
ARREST AND TRIAL - en kombination af politi- og advokatserie. Den første halvdel i hver episode handler om hvordan politiet fanger forbryderne og den anden halvdel fortsætter med det juridiske efterspil. Meget originalt og temaet tages da også op i den senere serie Law and Order.
CADFAEL - tre M'er: Middelalder, Mord og Munke. Og så er det med Derek Jacobi i hovedrollen.
DER ALTE - en klassiker. Jeg sneg mig til at se dem alene om aftenen som barn og var altid lammet af skræk. Bagefter sendte DR heldigvis altid en koncert med Elvis Presley til lige at dulme nerverne med.
QUINCY - retsmedicineren over dem alle. Min mors favorit!
HILL STREET BLUES - Let's be care full out there - ellers bider Belker øret af dig.
MIAMI VICE - speedbåde, pastelfarver og narkohandlere i stramme t-shirts.
BERGERAC - med John Nettles før han blev til inspektør Barnaby.
MISS MARPLE - den dame stikker sin næse i alt. Og godt for det, da!
SILENT WITNESS - det er ikke en hest.
CSI - i Las Vegas følger vi en elite enhed med speciale i retsmedicinsk efterforskning. Serien har siden ført til mindst to spinn off serier: CSI Miami og CSI New York.
FORBRYDELSEN - den uendelige historie, dog uden musik af Limahl.
NAVY NCIS - den er bare så dårlig. Jeg ved det for jeg tror jeg har set samtlige afsnit. Den kommer nemlig altid, når jeg ordner vasketøj.
MURDER, SHE WROTE - titlen er en reference til Agatha Christies kriminalnovelle Murder, she said fra 1961, og serien er da også på mange måder en Miss Marple spinn off.
HERCULE POIROT - den forfængelige franskmand . . . undskyld belgier.
FOYLE - krigen stopper ikke kriminaliteten. Faktisk en ret original serie, fordi den kombinerer mine to ynglings genrer: krimi- og spionserier.
JOHN DEED - dommer og skørtejæger. Jeg falder altid i søvn.
SHERLOCK HOLMES - piberygende violinspillende narkoman med egen læge.
WYCLIFFE - holder den engelske kyst fri for forbrydelser og taler en herlig dialekt.
WAKING THE DEAD - uopklarede mord får en chance til i lyset af nye beviser og moderne teknologi.
LAW AND ORDER - se Arrest and Trial for serien er skåret over den samme læst, men den er bare meget bedre!
TAGGART - engelsk, som en engelsk bøf, der kan være rigtig god, men for det meste - lad os bare se det i øjnene - er tør og sej at komme igennem.
PRISON BREAKE - har set et enkelt afsnit, men blev ikke fanget. Det er min søsters ynglingsserie.
NYPD BLUE - politimænd har også følelser. Man bliver lidt søsyg af kameraføringen.
HOMICIDE - under en af optagelsene til serien var der en forbryder on the run, der overgav sig til nogle af skuespillerne i politiuniformer (sic).
CORDIER - en fransk serie, der ikke er kommet uden for Frankrig endnu - tror jeg.
THE SHIELD - den ser bare rigtig god ud! Med Forest Whitaker.
DICK TURPIN - det er måske ikke en krimi, men det er noget med landevejsrøvere og de er da kriminelle. Og så vil jeg rigtig gerne se den serie igen.
BLUE MURDERS - australsk miniserie med Richard Roxburgh alias Roger the Dodger, som den korrupte politimand i kampen mod den hård kriminalitet og de hårdkogte forbrydere.
THE PERSUADERS - Roger Moores springbræt til rollen som James Bond, men Tony Curtis er nu også god. Den fine englænder møder den rå amerikaner. På dansk hed serien De uheldige helte
IRONSIDE - detektiv i rullestol sparker røv i San Francisco.
PEACEMAKERS - yippee ki yay, Tom Berenger fra Bergerac og Barnaby spiller sheriffen i Silver City.
KOJAK - who loves ya, baby? Vil du have en slikkepind?
HUNTER - intet nyt under solen.
LYNLEY - en helt ny engelsk serie!
CSI NEW YORK - CSI spinn off.
FORENSIC FACTOR -retsmediciner spinn off.
MAIGRET - en af de franske legender.
24 - der er en smule Ulysses over det, fordi hele serien udspiller sig over et enkelt døgn.
REJSEHOLDET - altid de mest modbydelige forbrydelser - voldtægt og pædofili. Men der naturligvis ikke et øje tørt, når gruppens medie Lars Brygmann alias la Cour går i aktion på gerningsstedet: "Jeg kommer ind rummet. Jeg sætter mig i sofaen. Jeg kigger ud af vinduet. Jeg rejser mig op. Jeg går ud på badeværelset. Jeg ser mig spejlet . . ."
CRACKER - det er sgu da Rubeus Hagrid.
DALZIEL & PASCOE - classic murder mystery på frisk flaske.
STRØMER PÅ SAMSØ - har I fået lov til at slå jeres telt op her?
CONVICTION - drama fra anklagemyndigheden i New York.
. . . og hvad de nu hedder alle sammen.
Et par studentermedhjælpere fra film og medievidenskab kunne så passende hyres til at skiftes til at trykke på knapperne. Hvor svært kan det være? Og hvem vil ikke gerne have sådan et job: Hvad laver du ved siden af dit studie? Jeg er ansat i DR som krimi-diskjockey . . . ;-)
Og kriminalserier er der jo nok af:
MORSE - en gammel gris og en drukkenbolt med hang til klassiskmusik.
BARNABY - den pæne mand med så sød en kone og datter - og så alle de fine engelske haver Den går rent ind hos det brede borgerlige publikum, og er også en af mine favoritter.
MATLOCK - byens dyreste forsvarsadvokat hvis salær er 100.000$, men han er alle pengene værd, fordi han ikke bare får sin klient frikendt, men også kan levere den rigtige forbryder.
SMILEYS PEOPLES - ups, det er en spionserie, men den er skide god! Og så er det kaptajn Jean-Luc Picard (Patrick Stewart) fra Star Trek TNG, der spiller den russiske mastermind Karla.
DEMPSEY & MAKEPEACE - rigtig 80'er romantisk retro.
ØRNEN - afsluttede afsnit, men med cliffhanger, en rigtig god serie!
CSI Miami - There are more things in heaven and earth Horatio, than are dreamt of in your philosophy. CSI Spinn off.
BECK - svenskerne kan bare det der krimier - også på film!
FROST - puha, han er lummer, men det er jo krimi.
REX - cave canem, grrr, vuf vuf.
McCLOUD - bonderøv i storbyen.
COLUMBO - altid mindst tre afsnit foran. Og så er det serien med de bedste gæsteskuespillere, både Spock (Leonard Nimoy) og kaptajn Kirk (William Shatner) fra Star Trek har været med.
ANNA PIHL - den serie kunne man passende sende kl. 04.00.
SHARK - gode gamle James Wood fra Videodrome. Hvem skulle have troet det, tsk tsk . . .
EN BY I PROVINSEN - suveræn 70'er stil med Jens Okking, en af Danmarks største skuespillere. Husker stadig den gode titelmelodi og udsigten over lillebæltsbroen. Og så kan jeg huske et afsnit med nogle ølmærkater, der bliver forvekslet, mens de ligger i noget vand. Meget mystisk.
HÖÖK - den er svensk og helt ny!
ARREST AND TRIAL - en kombination af politi- og advokatserie. Den første halvdel i hver episode handler om hvordan politiet fanger forbryderne og den anden halvdel fortsætter med det juridiske efterspil. Meget originalt og temaet tages da også op i den senere serie Law and Order.
CADFAEL - tre M'er: Middelalder, Mord og Munke. Og så er det med Derek Jacobi i hovedrollen.
DER ALTE - en klassiker. Jeg sneg mig til at se dem alene om aftenen som barn og var altid lammet af skræk. Bagefter sendte DR heldigvis altid en koncert med Elvis Presley til lige at dulme nerverne med.
QUINCY - retsmedicineren over dem alle. Min mors favorit!
HILL STREET BLUES - Let's be care full out there - ellers bider Belker øret af dig.
MIAMI VICE - speedbåde, pastelfarver og narkohandlere i stramme t-shirts.
BERGERAC - med John Nettles før han blev til inspektør Barnaby.
MISS MARPLE - den dame stikker sin næse i alt. Og godt for det, da!
SILENT WITNESS - det er ikke en hest.
CSI - i Las Vegas følger vi en elite enhed med speciale i retsmedicinsk efterforskning. Serien har siden ført til mindst to spinn off serier: CSI Miami og CSI New York.
FORBRYDELSEN - den uendelige historie, dog uden musik af Limahl.
NAVY NCIS - den er bare så dårlig. Jeg ved det for jeg tror jeg har set samtlige afsnit. Den kommer nemlig altid, når jeg ordner vasketøj.
MURDER, SHE WROTE - titlen er en reference til Agatha Christies kriminalnovelle Murder, she said fra 1961, og serien er da også på mange måder en Miss Marple spinn off.
HERCULE POIROT - den forfængelige franskmand . . . undskyld belgier.
FOYLE - krigen stopper ikke kriminaliteten. Faktisk en ret original serie, fordi den kombinerer mine to ynglings genrer: krimi- og spionserier.
JOHN DEED - dommer og skørtejæger. Jeg falder altid i søvn.
SHERLOCK HOLMES - piberygende violinspillende narkoman med egen læge.
WYCLIFFE - holder den engelske kyst fri for forbrydelser og taler en herlig dialekt.
WAKING THE DEAD - uopklarede mord får en chance til i lyset af nye beviser og moderne teknologi.
LAW AND ORDER - se Arrest and Trial for serien er skåret over den samme læst, men den er bare meget bedre!
TAGGART - engelsk, som en engelsk bøf, der kan være rigtig god, men for det meste - lad os bare se det i øjnene - er tør og sej at komme igennem.
PRISON BREAKE - har set et enkelt afsnit, men blev ikke fanget. Det er min søsters ynglingsserie.
NYPD BLUE - politimænd har også følelser. Man bliver lidt søsyg af kameraføringen.
HOMICIDE - under en af optagelsene til serien var der en forbryder on the run, der overgav sig til nogle af skuespillerne i politiuniformer (sic).
CORDIER - en fransk serie, der ikke er kommet uden for Frankrig endnu - tror jeg.
THE SHIELD - den ser bare rigtig god ud! Med Forest Whitaker.
DICK TURPIN - det er måske ikke en krimi, men det er noget med landevejsrøvere og de er da kriminelle. Og så vil jeg rigtig gerne se den serie igen.
BLUE MURDERS - australsk miniserie med Richard Roxburgh alias Roger the Dodger, som den korrupte politimand i kampen mod den hård kriminalitet og de hårdkogte forbrydere.
THE PERSUADERS - Roger Moores springbræt til rollen som James Bond, men Tony Curtis er nu også god. Den fine englænder møder den rå amerikaner. På dansk hed serien De uheldige helte
IRONSIDE - detektiv i rullestol sparker røv i San Francisco.
PEACEMAKERS - yippee ki yay, Tom Berenger fra Bergerac og Barnaby spiller sheriffen i Silver City.
KOJAK - who loves ya, baby? Vil du have en slikkepind?
HUNTER - intet nyt under solen.
LYNLEY - en helt ny engelsk serie!
CSI NEW YORK - CSI spinn off.
FORENSIC FACTOR -retsmediciner spinn off.
MAIGRET - en af de franske legender.
24 - der er en smule Ulysses over det, fordi hele serien udspiller sig over et enkelt døgn.
REJSEHOLDET - altid de mest modbydelige forbrydelser - voldtægt og pædofili. Men der naturligvis ikke et øje tørt, når gruppens medie Lars Brygmann alias la Cour går i aktion på gerningsstedet: "Jeg kommer ind rummet. Jeg sætter mig i sofaen. Jeg kigger ud af vinduet. Jeg rejser mig op. Jeg går ud på badeværelset. Jeg ser mig spejlet . . ."
CRACKER - det er sgu da Rubeus Hagrid.
DALZIEL & PASCOE - classic murder mystery på frisk flaske.
STRØMER PÅ SAMSØ - har I fået lov til at slå jeres telt op her?
CONVICTION - drama fra anklagemyndigheden i New York.
. . . og hvad de nu hedder alle sammen.
Et par studentermedhjælpere fra film og medievidenskab kunne så passende hyres til at skiftes til at trykke på knapperne. Hvor svært kan det være? Og hvem vil ikke gerne have sådan et job: Hvad laver du ved siden af dit studie? Jeg er ansat i DR som krimi-diskjockey . . . ;-)
Abonner på:
Opslag (Atom)
