søndag den 29. juni 2008

123 tag

Min ven Christoffer har for mange dage siden tagget mig, og for gammelt venskabs skyld samler jeg handsken op. Her er hvad det går ud på:

1. Ræk ud efter den nærmeste bog
2. Slå op på side 123
3. Find den femte sætning på denne side.
4. Læg denne og de følgende to sætninger ud på din weblog sammen med disse instruktioner.
5. Kommentér citatet.
6. Tag fem andre personer og kreditér den som taggede dig

Jeg rækker ud efter den nærmeste bog og får fat i Steffen Kronborgs "Hugo Pratt: Sort på hvidt" fra 1987. Jeg slår op på side 123, finder den femte sætning, og citerer den samt de to følgende sætninger:

"Titlerne i bibliografien er anført i kronologisk rækkefølge efter tidspunkt for førstegangspubliceringen. Så vidt muligt er det angivet, hvor denne førstegangspublicering fandt sted. Hvis en titel er oversat til dansk, er den danske titel samt udgivelsesåret for den angivet efter de originale data."

Steffen Kronborg er uddannet bibliotekar, og viser i disse linier sin faglighed ved at beskrive nogle retningslinier for udformningen af en biografi over værker af Hugo Pratt (1927-1995). Pratt en af den grafiske romans pionerer og "far" til tegneserien med sømanden Corto Maltese.

Steffen Kronborg er en af de danske tegneserie-pionér-skribenter. Han er blandt andet forfatter til kataloget til den (for mig) øjenåbnende tegneserieudstilling B.D. i 1985. Jeg så udstillingen i Århus, og købte plakaten med den fjerne og drømmende Valentin i trenscoat - et billede, der stammer fra den danske forside til Linda & Valentin album nr. 9 ("Metro Chatelet, retning Cassiopeia"). Plakaten fulgte mig i mange år, og blev på det nærmeste slidt op. Men egentlig har de jo ikke noget at gøre med hverken Kronborg, Pratt eller denne tag-leg.

Jeg går derfor videre og tagger følgende tre personer (fem er lige i overkanten for mig, så mange bloggere kender jeg slet ikke):

Lars Stoltz Nielsen

Birgitte Sværke Pedersen

Trine Marie

2 kommentarer:

Anonym sagde ...

Hej Morten,

Interessant uddrag! :)

Og du skal være velkommen til at tagge mig til noget i fremtiden, hvis du vil (og jeg snupper lige den her alligevel til min blog, for den er ret cool ;P).

-Daniel/JA.

(jeg har glemt mit login, så det bliver lige en anonym kommentar her)

Landliggeren sagde ...

Jamen, så er det gjort. Jeg blev altså bare nødt til at lave lidt om på den, da jeg heller ikke kender så mange bloggere. Derfor blev det en tråd på Facebook i stedet for og vi morede os gevaldigt :-)