Dav, jeg hedder Janus

Jeg har lige læst Den Kroniske Uskyld. Det er vist det man kalder en dansklærerklassiker. Jeg fandt den tilfældigt i reolen. Det er Klaus Riffbjerg der har skrevet den. Han er vist en af de helt store i danske litteratur. Det er første gang jeg læser noget af ham. Det er 50 år siden han skrev Den kroniske Uskyld. Det er altså en bog med nogle år på bagen. Det kan man godt mærke. Udtryk som "Den er mægtig", og at Janus og Torre ikke kan købe smør hos bageren til deres rundstykker, men må hen og få det i ismejeriet. Og så kører de i sporvogn hele tiden. Men det er en god bog. Meget intens. Lidt som en tur i rutchebanen. Man har lyst til en tur igen lige med det samme man sætter foden på jorden - eller også så har man ikke. Jeg skal lige fordøje den før jeg kaster mig ud i endnu en gennemlæsning. "Dav! Jeg hedder Janus (...) Janus, banus, sanus, hanus, manus, panus, lanus, lort." Det er en kombination af Moby Dick (Call me Ishmael) og Krusty the Clown. Hvad har han ellers skrevet man skal læse den kære Rifbjerg? Jeg så en kort film en nat, hvor et par journalister var med Rifbjerg på jagt. Det endte med at den ene journalist skød ham med en medbragt gammel pistol. Det var vist et uheld, men alligevel. Tænk at skyde Rifbjerg.