Harry Potter feberen raser. Den syvende og sidste bog i serien om teenage magikeren Harry Potter og hans venner fra troldmandskostskolen er netop udkommet. Og anmelderne roser den til skyerne.
Efter sigende skulle fru Rowling også være en fremragende forfatter. Stephen King fremhæver hende f.eks. i sin fremragende selvbiografi (Om at skrive, 2000, side 200): " J. K. Rowling, forfatteren til Harry Potter-historierne, er formentlig den nuværende mester, når det drejer sig om baggrundshistorie. Du kan gøre det, der var værre, end at læse dem og lægge mærke til, hvor ubesværet hver ny bog rekapitulerer, hvad der er gået forud. Desuden er Harry Potter-romanerne simpelthen morsomme, ren historie fra start til slut".
Jeg har læst den første Harry Potter bog (Harry Potter og de vises sten, 1997 ) og er godt i gang med den anden. Og det er tydeligt, at det er den måde hun arbejder på.
Indtil videre er den anden bog (Harry Potter og hemmelighedernes kammer, 1998) en lang opsummering, men det pussige er at det ikke er kedeligt at læse. Netop fordi, det er gjort med stil. I begyndelsen af bogen har Harry fødselsdag, mens han er hjemme på sommerferie hos den rædsomme familie han bor hos, Dursley'erne. De ofrer ham ingen opmærksomhed, hvilket får ham til at tænke på alt det han savner: troldmandsskolen, vennerne og selv fjenderne, den arrogante elev Draco Malfoy og den hadefulde lærer, professor Snape. På den måde får læseren lige en opsummering af bogens personer og miljøet på troldmandsskolen.
Og tilbage på kostskolen møder Harry den nye førsteårselev Colin, som Rowling bl.a. bruger til at opfriske reglerne omkring Qiuddith-spillet. Og sådan er det hele vejen igennem. Det gamle skal lige vendes en gang mere samtidig med at der bygges noget nyt på. Ofte er det nye slet ikke nyt, men små variationer over et kendt tema eller problematik: der kommet en ny lærer på skolen, Glitterik Smørhår; der er naturligvis et nyt pensum, hvilket udløser en ny indkøbstur til Diagonalstræde, hvor alle troldmandsbutikkerne findes; og så har Slytherin-drengene fået nye koste at flyve på, Nimbus 2001.
Og så er der vel også en ny fare der lurer: kom ... kom til mig ... lad mig flå dig ... lad mig flænse dig ... lad mig dræbe dig ...
Det er skide godt med ham Harry Pothead!
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar