Der kommer sjældent noget godt i fjernsynet. Det ved enhver. Men ingen gør noget ved det. Og det er faktisk en skam. Problemet kunne nemlig løses let og billigt ved at DR brugte nogle af de mange licenspenge til at åbne en kriminalkanal, der udelukkende sendte danske og internationale kriminalserier - døgnet rundt.
Og kriminalserier er der jo nok af:
MORSE - en gammel gris og en drukkenbolt med hang til klassiskmusik.
BARNABY - den pæne mand med så sød en kone og datter - og så alle de fine engelske haver Den går rent ind hos det brede borgerlige publikum, og er også en af mine favoritter.
MATLOCK - byens dyreste forsvarsadvokat hvis salær er 100.000$, men han er alle pengene værd, fordi han ikke bare får sin klient frikendt, men også kan levere den rigtige forbryder.
SMILEYS PEOPLES - ups, det er en spionserie, men den er skide god! Og så er det kaptajn Jean-Luc Picard (Patrick Stewart) fra Star Trek TNG, der spiller den russiske mastermind Karla.
DEMPSEY & MAKEPEACE - rigtig 80'er romantisk retro.
ØRNEN - afsluttede afsnit, men med cliffhanger, en rigtig god serie!
CSI Miami - There are more things in heaven and earth Horatio, than are dreamt of in your philosophy. CSI Spinn off.
BECK - svenskerne kan bare det der krimier - også på film!
FROST - puha, han er lummer, men det er jo krimi.
REX - cave canem, grrr, vuf vuf.
McCLOUD - bonderøv i storbyen.
COLUMBO - altid mindst tre afsnit foran. Og så er det serien med de bedste gæsteskuespillere, både Spock (Leonard Nimoy) og kaptajn Kirk (William Shatner) fra Star Trek har været med.
ANNA PIHL - den serie kunne man passende sende kl. 04.00.
SHARK - gode gamle James Wood fra Videodrome. Hvem skulle have troet det, tsk tsk . . .
EN BY I PROVINSEN - suveræn 70'er stil med Jens Okking, en af Danmarks største skuespillere. Husker stadig den gode titelmelodi og udsigten over lillebæltsbroen. Og så kan jeg huske et afsnit med nogle ølmærkater, der bliver forvekslet, mens de ligger i noget vand. Meget mystisk.
HÖÖK - den er svensk og helt ny!
ARREST AND TRIAL - en kombination af politi- og advokatserie. Den første halvdel i hver episode handler om hvordan politiet fanger forbryderne og den anden halvdel fortsætter med det juridiske efterspil. Meget originalt og temaet tages da også op i den senere serie Law and Order.
CADFAEL - tre M'er: Middelalder, Mord og Munke. Og så er det med Derek Jacobi i hovedrollen.
DER ALTE - en klassiker. Jeg sneg mig til at se dem alene om aftenen som barn og var altid lammet af skræk. Bagefter sendte DR heldigvis altid en koncert med Elvis Presley til lige at dulme nerverne med.
QUINCY - retsmedicineren over dem alle. Min mors favorit!
HILL STREET BLUES - Let's be care full out there - ellers bider Belker øret af dig.
MIAMI VICE - speedbåde, pastelfarver og narkohandlere i stramme t-shirts.
BERGERAC - med John Nettles før han blev til inspektør Barnaby.
MISS MARPLE - den dame stikker sin næse i alt. Og godt for det, da!
SILENT WITNESS - det er ikke en hest.
CSI - i Las Vegas følger vi en elite enhed med speciale i retsmedicinsk efterforskning. Serien har siden ført til mindst to spinn off serier: CSI Miami og CSI New York.
FORBRYDELSEN - den uendelige historie, dog uden musik af Limahl.
NAVY NCIS - den er bare så dårlig. Jeg ved det for jeg tror jeg har set samtlige afsnit. Den kommer nemlig altid, når jeg ordner vasketøj.
MURDER, SHE WROTE - titlen er en reference til Agatha Christies kriminalnovelle Murder, she said fra 1961, og serien er da også på mange måder en Miss Marple spinn off.
HERCULE POIROT - den forfængelige franskmand . . . undskyld belgier.
FOYLE - krigen stopper ikke kriminaliteten. Faktisk en ret original serie, fordi den kombinerer mine to ynglings genrer: krimi- og spionserier.
JOHN DEED - dommer og skørtejæger. Jeg falder altid i søvn.
SHERLOCK HOLMES - piberygende violinspillende narkoman med egen læge.
WYCLIFFE - holder den engelske kyst fri for forbrydelser og taler en herlig dialekt.
WAKING THE DEAD - uopklarede mord får en chance til i lyset af nye beviser og moderne teknologi.
LAW AND ORDER - se Arrest and Trial for serien er skåret over den samme læst, men den er bare meget bedre!
TAGGART - engelsk, som en engelsk bøf, der kan være rigtig god, men for det meste - lad os bare se det i øjnene - er tør og sej at komme igennem.
PRISON BREAKE - har set et enkelt afsnit, men blev ikke fanget. Det er min søsters ynglingsserie.
NYPD BLUE - politimænd har også følelser. Man bliver lidt søsyg af kameraføringen.
HOMICIDE - under en af optagelsene til serien var der en forbryder on the run, der overgav sig til nogle af skuespillerne i politiuniformer (sic).
CORDIER - en fransk serie, der ikke er kommet uden for Frankrig endnu - tror jeg.
THE SHIELD - den ser bare rigtig god ud! Med Forest Whitaker.
DICK TURPIN - det er måske ikke en krimi, men det er noget med landevejsrøvere og de er da kriminelle. Og så vil jeg rigtig gerne se den serie igen.
BLUE MURDERS - australsk miniserie med Richard Roxburgh alias Roger the Dodger, som den korrupte politimand i kampen mod den hård kriminalitet og de hårdkogte forbrydere.
THE PERSUADERS - Roger Moores springbræt til rollen som James Bond, men Tony Curtis er nu også god. Den fine englænder møder den rå amerikaner. På dansk hed serien De uheldige helte
IRONSIDE - detektiv i rullestol sparker røv i San Francisco.
PEACEMAKERS - yippee ki yay, Tom Berenger fra Bergerac og Barnaby spiller sheriffen i Silver City.
KOJAK - who loves ya, baby? Vil du have en slikkepind?
HUNTER - intet nyt under solen.
LYNLEY - en helt ny engelsk serie!
CSI NEW YORK - CSI spinn off.
FORENSIC FACTOR -retsmediciner spinn off.
MAIGRET - en af de franske legender.
24 - der er en smule Ulysses over det, fordi hele serien udspiller sig over et enkelt døgn.
REJSEHOLDET - altid de mest modbydelige forbrydelser - voldtægt og pædofili. Men der naturligvis ikke et øje tørt, når gruppens medie Lars Brygmann alias la Cour går i aktion på gerningsstedet: "Jeg kommer ind rummet. Jeg sætter mig i sofaen. Jeg kigger ud af vinduet. Jeg rejser mig op. Jeg går ud på badeværelset. Jeg ser mig spejlet . . ."
CRACKER - det er sgu da Rubeus Hagrid.
DALZIEL & PASCOE - classic murder mystery på frisk flaske.
STRØMER PÅ SAMSØ - har I fået lov til at slå jeres telt op her?
CONVICTION - drama fra anklagemyndigheden i New York.
. . . og hvad de nu hedder alle sammen.
Et par studentermedhjælpere fra film og medievidenskab kunne så passende hyres til at skiftes til at trykke på knapperne. Hvor svært kan det være? Og hvem vil ikke gerne have sådan et job: Hvad laver du ved siden af dit studie? Jeg er ansat i DR som krimi-diskjockey . . . ;-)
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar