Jeg kan ellers godt lide P1

Programfladen for DRs P1-morgen gav virkelig stof til eftertanke.

Vi begyndte på Grønland. Der er for mange aborter på Grønland. Puha, hvad gør vi? Klokken er lidt over otte. Heldigvis kunne den lokale jordemoder fortælle at man giver de unge mennesker en dukke, som de så skal slæbe rundt på som om det var en baby. På den måde kan de mærke hvor meget det faktisk kræver at være forældre: "Men giver det ikke bare flere aborter", spørger journalisten? Puha, videre i programmet.

Det næste indslag var næsten en dramadokumentar. Lidt voldsomt så tidligt om morgenen syntes jeg. Det var den gammel traver: narkomanens usle liv. En tidligere narkoman fortalte om sit liv som narkoman. Guldbajere, piller og stress. Det var ikke nogen dans på roser. Puha, hvad gør vi? Klokken er halv ni. Heldigvis var han da holdt op og havde fået et andet liv som narkoman-der-er-holdt-op-med-at-være-narkoman. Han arbejdede nu på et behandlingscenter i Nordsjælland, så det endte altså godt.

Og så blev det tid til lidt natur-skråstreg-videnskab med et indslag om den røde og den blå kål. Den røde kål kender jeg godt. Og jeg har også hørt om grønkål. Den har jeg faktisk smagt. Jeg er lidt af en fandens kål. Jeg var i hvert tilfælde ved at vågne op. Men vidste du at den blå kål helt bogstaveligt kan vokse på en sten? Nej, vel!

Ja, jeg kan ikke forklare hvordan jeg fik slukket for det program. Måske var det fordi det gled over i en genudsendelse af Sommergæsten. Dem sender de mange af lige i de her dage. Metoden er enkel: tag på besøg hos en eller anden du har hørt om i radioen eller set i fjernsynet - gerne en der er lidt oppe i årene. Tænd så for båndoptageren og få vedkommen til at tale frit fra leveren, men ud fra emnet: Hvordan-du-blev-til-det-du-nu-er-blevet-til?

Det gode ved disse programmer er at der altid bliver spillet sådan noget godt musik. Det er altid Beatles eller Bob Dylan, for ofrene er helt oppe og ringe på nostalgien: "Ak, ja. Den melodi hørte jeg efter at jeg lige havde taget studentereksamen og røg hash for første (og sidste) gang . . .

Nej, nu ved jeg hvorfor jeg slukkede for radioen. Det var fordi jeg skulle bruge stikkontakten til at riste brød og lave kaffe . . .