Wolverine: Netsuke

Jærven eller Wolverine er min ynglings karakter fra Marvelserien X-men. I gamle dag havde jeg en beskeden samling af denne serie på amerikansk. Jeg har vist nok stadig et par stykker tilbage i skuffen. Seriens titel var "The Uncanny X-Men". Jeg kan huske, at min ven Kaptajn Heinz, der selv samlede på Ironman, spurgte mig hvad ordet "uncanny" betød? Det skal siges, at vi på det tidspunkt var i den alder hvor man lige var begyndt at snuse til det engelske sprog. Til kaptajnens store forarvelse vidste jeg ikke hvad ordet betød. "Du skal da kunne redegøre for titlen i din ynglingsserie" belærte han mig, men så langt fremme i skoen var jeg altså ikke.

Jeg var ikke desto mindre fan af de seje piger og drenge hos professor Xavier, men min foretrukne helt blandt mutanterne var Wolverine. Jeg var meget fascineret af Jærvens seje kløer, der skød ud fra hans knoer. Og jeg holdt mest af de afsnit, hvor man fulgte ham på eventyr i Japan. Her sloges han mod yakuza-mafiaen og rippede op i fortiden - og fandt sine rødder blandt ærefulde samuraier. Derfor måtte jeg også fornylig kaste mig over "Wolverine: Netsuke" af den amerikanske tegner og maler George Pratt. Denne udgivelse, der på amerikansk tæller fire hæfter, sikrede Pratt den prestigefyldte Eisner Award 2003.

Netsuke er en smuk og fængslende historie fortalt i en visionær tegnestil, der kombinerer maleri og tegning. Det maleriske træder frem flere steder, men er mest tydelig i en scene i begyndelsen, hvor vores hovedperson ligger såret på slagmarken og et hold ryttere springer hen over ham. Og så er der nogle fine scener med japansk traditionel teceremoni.

Netsuke er japansk og betegner en lille pind, ofte i form af en elfenbens eller træfigur, der anvendes til at fastgøre en pung eller en taske for enden af en kimonosnor. I fortællingen er Wolverien tilbage i Japan, hvor han besøger Shingen-familiens hjem. Minderne fra dette sted sætter gang i en drømmerejse tilbage i tiden eller dybere ind i hans bevidsthed. I skikkelse af samuraien Kiyoshi-san samler han på rejsen fire netsuker, der viser sig at have en tæt forbindelse til hans karakter: "Hvis professor X var her nu, så ved jeg præcis hvad han ville sige. Han ville fortælle mig, at de hver især repræsenterer en del af min personlighed. Døden, munken, dyret og krigeren. Alle kæmper de for at få kontrol".