onsdag den 4. juni 2008

Til tegneseriefestival

Hele familien har i weekenden været på tegneseriefestival i Vanløse Kulturhus. Det var en stor oplevelse. Jeg samlede en masse tegninger til børnene på Vanløse Bibliotek, men det kan du læse mere om på Vanløse Biblioteks Børneblog.

Thyr var klædt ud som Son Goku fra Dragon Ball. Han samlede også mange fine tegninger og autografer i sin tegnebog - det skriver han måske noget om på sin blog Hos Thyr.

Og så lykkedes den vakse unge autografjæger at få Achdé, den nye Lucky Luke-tegner, til at lave en flot tegning af Joe Dalton i sin tegnebog. Godt gået, Thyr.

Men jeg hilste på Linda og Valentin-tegneren, Jean Claude Mézières - og trykkede selveste Don Rosa i hånden.

Jo, det var en super sej weekend . . .

4 kommentarer:

Anonym sagde ...

Don Rosa? Det var godt nok stort... jeg var selv mega-fan af ham som barn, jeg tror, at ham og Vicar var de eneste Anders And tegnere jeg egentlig satte pris på. Jeg fik også et signeret foto sendt som svar på et fanbrev til ham engang, men guderne skal vide, om det ikke er endt i skraldespanden et sted... ironisk nok har jeg aldrig helt kunne "snuppe" Barks, som Rosa jo har dedikeret det meste af sit opus til.

vh,
Daniel fra JA.

Morten Halskov Jensen sagde ...

Hej Daniel, det kan godt passe at Don Rosa sendte dig et signeret foto som svar på et fanbrev. Han er en meget venlig mand. Til festivalen sad han hele weekenden og skrev og tegnede autografer til de mange fans - det var fast arbejde, men han var et stort smil med utroligt godt humør.

Rachel sagde ...

Hey Morti!
Hvor ser Thyr bare sej ud!! COOL

Morten Halskov Jensen sagde ...

Hej Rachel. Ja, Thyr var super sej som Naruto til tegneseriefestivalen. Han har jo sin egen blog på www.thyrs.blogspot.com og jeg tror at han ville blive glad for en kommentar der. God sommer!