søndag den 19. august 2007

Bellarys forbandelse

Jeg har en forkærlighed for at granske bibliotekernes tegneseriesamlinger efter spændende kulørte fortællinger om middelalderen. Desværre er det langt fra altid at man finder noget godt. Det gjorde jeg f.eks. ikke forleden, da jeg havde fat i to albums i serieen "Bellarys forbandelse" udgivet på forlaget Arboris i 2003.

Serien er skabt af forfatteren Jacques Mazeau og tegneren Guillaume Martinez, begge franskmænd. Jeg havde fat i de to første bind "Djævelens forbandelse" og "Daggeren og dolken", men det var ikke noget der fangede mig.

Fortællingen begynder i starten af det 13. århundrede, da den vansirede dreng Louis kaster en forbandelse på sin mor, en forbandelse der fortsætter med at plage familien helt op til vore dage. Se, det er jo egentlig en udemærket idé til en rammefortælling, og et godt udgangspunkt for en tegneserie, men serien er kedelig og langtrukken og tegningerne er meget dårlige.

Man har lidt indtrykket af at ophavsmændene solgte historiens koncept og derefter mistede interessen for den. Og det er jo en skam for det er jo ikke konceptet læseren skal trækkes med i længden. Det skal bare fange ham ind, og være en undskyldning for forfatter og tegner til at slå sig løs, men når de går kolde i processen, så gør læseren det altså også. Jeg gjorde i hvert fald.

Her er kan du se forsiderne på de tre første bind. Måske det bliver bedre i nummer tre:






Ingen kommentarer: