Når min familie eller mine venner skal ud at rejse, så beder jeg dem altid om at købe et par dåser sardiner med tilbage til mig. Det er ikke så ofte jeg selv skal afsted, så det er godt med nogle betroede agenter, der kan bidrage til at samlingen vokser.
Af og til kommer der således nye dåser til samlingen, men jeg sørger altid for at få én ekstra dåse, som jeg åbner og spiser med stort velbehag. På den måde har jeg selv smagt på alle de sardiner jeg har i min samling. De smager jo dejligt sådan nogle sardiner. Der er to slags: dem i olie og dem i tomat. Jeg kan bedst lide dem i olie. På et stykke rygbrød med smør sammen med et hårdkogt æg er det en ganske god spise - og så er det jo sundt med fisk.
Se, der findes en klub i det mørke Jylland. En klub af sardindåsesamlere, der mødes og spiser sardiner. Heraf navnet Sardindåsesamlerklubben. For at blive medlem her skal man ved et indvielsesritual sværge at man vil fornægte tun på dåse. Ved klubmiddagene er menuen en dåse udvalgte sardiner til forret - klubben har over 700 forskellige slagser, så der er nok at vælge i mellem. Hovedretten er forlorenhare, og der er citronfromage til desert.
Se, nu er det sådan at jeg ikke har noget imod tun på dåse. Jeg spiser meget tun. Jeg spiser det til pasta og som noget helt nyt også i kartoffelmos. Derimod kan jeg ikke fordrage citronfromage. Derfor, og på grund af afstanden, jeg bor i København, så er jeg ikke med i denne ellers fine og fornemme klub af sardindåsesamlere. Jeg samler solo om man vil.
Nok om det. Jeg regner med at blogge lidt mere om min sardindåsesamling her til efteråret. Nu kan jeg jo fornemme en vis interesse. Og det skal nok blive spændende, så hæng du bare på derude.
2 kommentarer:
Det lyder som en meget interessant hobby. Jeg ser frem til at se din samling næste gang vi skal spille rollespil (og apropos, tak for et godt spil igår :-) og lære mere om sardiner. Jeg gad vide om der findes tundåsesamlere som laver smedesange om sardiner...?
hvad jeg ledte efter, tak
Send en kommentar