Han som ingen bukser har...

Honey, I'm home! Efter en hård dag vel at mærke. På vej ud af døren, på vej til Biblioteksskolen, blev jeg ringet op af det lokale bibliotek. Jeg har et studiejob i et projekt med børnebiblioteket, men de har også haft brug for mig i forbindelse med nogle almindelige vagter. Og det var faktisk tilfældet i dag, da en medarbejder i udlånsskranken var blevet syg. De spurgte derfor om jeg havde lyst til at komme og hjælpe dem. Og det ville jeg selvfølgelig gerne.

Jeg kan godt lide at arbejde på et biblioteket. Og netop det bibliotek har en hyggelig atmosfære. Dertil kommer at jeg selvfølgelig har brug for pengene. Og så er jeg fleksibel (til en vis grænse) med specialeskrivningen.

Derfor nåede jeg ikke så langt med det afsnit i specialet, som jeg havde planlagt. Jeg fik dog rodet lidt med det. Og jeg fik hentet nogle bøger jeg havde bestilt på Det Kongelige Bibliotek.

Og så noget helt andet. Jeg var ude og købe mig et par bukser i dag. Jeg har kun ét enkelt par langebukser, så jeg går meget i kortebukser. Her har jeg nemlig to par. Men det er ved at blive for koldt med korte bukser. Det har selvfølgelig ikke så meget at gøre med specialeskrivning, men på den anden side: man kan altså ikke skrive speciale med røven bar.

De bukser jeg købte var nogle rigtig fede armybukser, olivengrønne med camouflagemønster fra FOSTEX GARMENT INC. De passer i livet og de passede også i længden, så jeg slap for at skulle have dem lagt op. Håndarbejde er nemlig mit mareridt. Da jeg forleden skulle sy klubmærket fast på Thyrs nye gi, så tog det mig en eftermiddag. Okay, det er nu ikke helt rigtigt. Det plejer at tage en eftermiddag, men jeg har udviklet en teknik, som sikkert så mange før mig. Og nu tager det faktisk ikke så lang tid. Og hey, jeg kan også sy knapper i!

Ai karamba, jeg kan se i min indboks, at der er kommet respons fra min vejleder, men det må jeg se på senere. Nu er jeg træt, og skal have noget at spise. Velbekomme!